spot_img
ForsideNyhederneDONG Energy laver ændringer

DONG Energy laver ændringer

Dong Energy, kunne den 24 maj meddele, at de valgte at sælge hele sin aktiepost i DONG E&P A/S til INEOS for en kontant betaling på 7 milliarder kroner.

DONG Energys administrerende direktør, Henrik Poulsen udtalte i den forbindelse: “Siden vi i 2016 tog beslutningen om at frasælge vores upstream olie- og gasforretning, har vi arbejdet målrettet på at opnå den bedste transaktion ved at sælge virksomheden i sin helhed, få en fair og fornuftig pris for den og sikre, at der var optimale betingelser for, at olie- og gasforretningen kunne udvikles på langt sigt. Alt det har vi fået med aftalen med INEOS”.

Henrik Poulsen påpegede yderligere, at med denne transaktion vil DONG Energy være et førende selskab, der udelukkende operer inden for vedvarende energi.

DONG Energy udtalte i marts, at de forventede at transaktionen vil blive gennemført i tredje kvartal 2017, efter transaktionen har gennemgået godkendelse af myndighederne.

DONG Energy kunne så den 29. september endeligt meddele, at salget af virksomhedens upstream olie- og gasforretning var blevet gennemført. Som et led i den transaktion flyttede 430 medarbejdere fra DONG Energy til INEOS.

I forbindelse med den strategiske omstilling som DONG Energy har foretaget, kan de nu meddele, at de skifter navn til Ørsted.

Derfor er aktionærerne blevet indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 30. oktober. På denne generalforsamling vil aktionærerne blive bedt om at godkende ændringen af navnet – fra DONG Energy til Ørsted.

Bestyrelsesformand for DONG Energy, Thomas Thune Andersen udtaler: “DONG var oprindeligt en forkortelse for Dansk Olie og Naturgas. Med vores omfattende strategiske omstilling og frasalget af vores upstream olie- og gasforretning afspejler dette ikke længere, hvem vi er. Derfor er tiden nu inde til, at vi skifter navn”.

Thomas Thune fortæller fortsat, at de hos det kommende Ørsted har en vision om en verden, der udelukkende anvender grøn energi. Og at de ikke ønsker at påføre de globale økosystemer alvorlig skade. Derfor er det nødvendigt, at der sker en ændring i den måde vi forsyner verden med energi på, og det gør vi ved at skifte til grøn energi.

Det nye navn, Ørsted, er en hyldest til Hans Christian Ørsted. Ørsted var en videnskabsmand, som stod bag flere banebrydende videnskabeligeopdagelser, bl.a. opdagelsen af elektromagnetisme, hvilket var en afgørende brik i nutidens måde at producere strøm på.

I forbindelse med navneskiftet vil DONG Energy et helt nyt logo og brand identitet, som stemmer bedre overens med den nye visen.

latest articles