Det handler mere og mere om kliks i dag. Du kender det fra debatten om clickbait-artikler fra landets førende daglig- eller onlineaviser, og det gælder generelt på nettet. Flere kliks giver flere visninger – og flere visninger giver ofte flere salg, mere omtale eller forøget interesse fra kunder. Men hvordan opnår man så flere kliks?
Svarene på det er – som du måske allerede ved – flere.
Det korte svar
Først og fremmest handler kliks om synlighed på nettet. Det får du i særdeleshed ved at ligge højt på de forskellige søgemaskiner – navnligt Google – men også ved annoncering og generel online markedsføring.
Kort og godt hænger synlighed og kliks online altså sammen – så spørgsmålet er nu, hvordan man bliver synlig online? (Så man kan få flere kliks).
Hvordan opnår man effektiv synlighed online?
Ligesom med så meget andet gælder det om at gøre sig fortjent til sin synlighed online. Spørger du derfor, om det er nok at have en hjemmeside med dine produkter på for at være synlig her, er svaret nej.
For selvom du er en dygtig konsulent, et anerkendt rengøringsfirma eller professionelt iværksætteri – der er bedst på markedet – giver det ikke kliks online, før du også er dygtig, anerkendt og professionel her. For at få dine kliks bliver du altså nødt til at gøre en indsats på din hjemmeside.
Nøgleordet her vil langt hen ad vejen være SEO – søgemaskineoptimering.
Søgemaskineoptimering (SEO)
SEO går ud på at få søgemaskinen (Google) til at forstå din hjemmeside bedst muligt. Det kan være gennem tekst, grafik, tags og andre tekniske ting, som kan være både synlige og usynlige for kunden – men udelukkende synlige for Google.
Jo bedre Google forstår din hjemmeside, jo højere kommer du nemlig op på søgemaskinens sider. Og jo højere du ligger på søgemaskinens sider, jo større synlighed opnår du. Hvilket den kvikke læser nu vil have opfanget i sidste ende betyder flere… KLIKS!
Her ligger ét specifikt svar altså. SEO giver flere kliks.
En hård konkurrence – som altid?
Var det ikke tilfældet før, må man for alvor sige, at coronapandemien har vist diverse virksomheder og forretninger, at online tilstedeværelse er altafgørende. Er man ikke til stede og synlig her, mister man væsentlige kunder – også selvom man er den bedste udbyder på markedet.
Og det kan jo forekomme uretfærdigt. Eller i hvert fald misvisende. Men trods det, er det alligevel ikke så anderledes fra, hvordan synlighed har været tidligere. For hvor man førhen kunne købe sig den bedste placering i byen – og dermed få flere kunder forbi – kan man i dag investere i sin synlighed online.
Og det er måske i virkeligheden mere retvisende. Kun nogle få kan nemlig købe de bedste placeringer i byen – men alle kan investere i sin synlighed online. Så måske skulle du også?
Om ikke andet ved du forhåbentlig lidt mere om, hvordan du får flere kliks på din hjemmeside nu.