spot_img
ForsideNyhederneTwitter vil fordoble antallet af tegn

Twitter vil fordoble antallet af tegn

Twitter har som en forsøgsordning valgt at ændre antallet af tegn for nogle brugere. Det betyder, at en udvalgt gruppe nu kan lave Tweets på 280 tegn, hvilket er en fordobling af den oprindelige længde på de 140 tegn.

Modtagelsen af denne forsøgsordning har været blandet. Udvalgte personer fra forsøgsordningen udtaler, at de føler sig presset til at udfylde de 280 tegn. Andre mener, at Twitter bør fokusere på at løse andre problematikker, så som den chikane, der kan finde sted på Twitter.

Selvom at forsøgsordningen har mødt modstand, så er der også andre, der mener, at den forøgede mængde af tegn, gør det muligt at være mere forklarende i sine Tweets.

“Fordoblingen af tegn som Twitter nu tilbyder, gør det muligt at dele mere komplekse idéer, uden at der er behov for at barbere dem ned til et minimum,” udtaler Catrinel Haught Tromp, en psykolog på Rider University, til CNN Tech.

Twitters forsøg bliver kun gennemført på nogle udvalgte sprog, så som engelsk og spansk. Twitter udtaler at det er sværere at få Tweets til at være inden for de 140 tegn på nogle sprog. Tweets som bliver sendt i Japan, bruger alle 140 tegn 0,4% af tiden, mens engelsksprogede tweets rammer de 140 tegn 9% af gangene.

Ifølge internet lingvisten Gretchen McCulloch, er det mest anvendte engelske ord i større engelske tekstafsnit “the”. Men på Twitter ranker ordet kun nummer 4. En af grundene til det er at folk sletter “the” fra deres tweets i et forsøg på at få flere tegn at arbejde med. Derfor kan det ifølge Gretchen McCulloch, forventes at fordoblingen af tegn, vil medføre tweets, som minder mere om almindelig engelskskrevet tekster.

 

latest articles