spot_img
ForsideNyhederneSE overtager Boxer TV

SE overtager Boxer TV

Konkurrencerådet har godkendt en fusion mellem SE og Boxer TV som begge distribuerer TV-kanaler.

”Når nogle af de største udbydere på markedet slår sig sammen, aftager konkurrencepresset. Det kan betyde højere priser, forringelser i udvalg eller mindre innovation. Fusionskontrollen skal sikre, at den effektive konkurrence ikke hæmmes betydeligt.” udtaler Konkurrencerådet i en pressemeddelelse.

Konkurrencerådet har lavet et mindre indgreb i fusionen, som betyder at SE er forpligtet til at holde Boxer TVs nuværende prisniveau indtil 2020. Det er gjort for at sikrer kunderne mod de prisstigninger, som en fusion eventuelt kunne føre til. Derfor må SE ikke hæve priserne med mere end de alminde stigninger i forbrugerprisindekset. SE må heller ikke forlange, at man skal købe deres bredbåndsprodukter for at få adgang til Boxers TV-produkter

Fusionen vurderes ikke at påvirke konkurrencen på tv-markedet efter udløbet af Boxers sendetilladelse i april 2020.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført en større markedsundersøgelse, som et led i behandlingen af fusionen. Denne markedsundersøgelse omfatter bl.a. forbrugere, konkurrenter og leverandører.

Men det er ikke kun konkurrencerådet, som skal godkende fusionen. Fusionen skal også godkendes af Radio- og TV-nævnet.

SE er et sydjysk andelsselskab. Selskabet ejer bl.a. Stofa. Boxer ejes af den svenske stat gennem koncernen Teracom Group AB.

Ifølge konkurrenceloven skal fusioner der hæmmer den effektive konkurrence betydeligt forbydes. Omvendt skal fusioner, der ikke hæmmer den effektive konkurrence betydeligt, godkendes.

latest articles