Facebooks store data leak

0
12
Facebook

Det er vist ingen hemmelighed at Facebook har været ude i modvind det seneste stykke tid. Sagen med Cambridge Analytica har kastet et grimt lys over det populære sociale medie.

Ny information viser, at det er op imod 87 millioner brugere, der har fået delt deres data med Cambridge Analytica i privatlivspolitik skandalen.

Facebook annoncering – den fremtidige indtjening

Hvordan vil det store data leak påvirke Facebooks fremtidige indtjening? Størstedelen af Facebooks indtjening kommer fra annoncører, der betaler godt for at annoncere på platformen. Markedsføring på Facebook er en vigtig del af mange virksomehders marketing mix, der indtil nu har kastet mange penge efter denne annonceringsform.

Adm. direktør for makeitmedia, Mikkel Steffensen, mener ikke at den modvind Facebook oplever nu, vil have indvirkning på teknologigigantens indtjening på lang sigt.

– Vi har på ingen måde oplevet et fald i kunder eller indtjening siden Facebook skandalen begyndte at rulle, tværtimod, udtaler Mikkel Steffensen.

Selvom mange mennesker har anvendt hashtaget #deletefacebook ser det ud til at mange ikke har gjort alvor af sletningen.

– Man kan hurtigt glemme at Facebook egentlig er en ret så integreret del af de fleste menneskers dagligdag. Eksempelvis anvender jeg personligt sjældent SMS – jeg vil hellere bruge messenger. Skulle jeg slette Facebook, betyder det også at jeg ikke længere kan anvende alle de andre services som er tæt knyttet til Facebook, fortælle Mikkel Steffensen, direktøren fra Facebook bureauet makeitmedia.

Hvad nu…

Det er ikke første gang at Facebook har oplevet problematikker. Denne skandalen er dog nok den største hidtil.

Tidligere når Facebook har oplevet modgang har de taget 2 skridt frem og et tilbage. Om det samme vil vise sig her må fremtiden vise.

– Facebook har over 1 milliard aktive brugere dagligt. Det ændrer sig ikke bare sådan lige fra den ene dag til den anden, afslutter Mikkel Steffensen.

 

Svar

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her