spot_img
ForsideNyhederneDet handler ALTID om penge - debutbog fra Katrine Rohde

Det handler ALTID om penge – debutbog fra Katrine Rohde

Bogen er på en gang en opsang og en debatskaber. Derudover præsenterer den forslag til, hvordan der i højere grad kan og skal være fokus på bundlinjen og kunderne, hvis man med rette kan og skal bruge mange ressourcer på medarbejder- og lederudvikling.

Bogen beskriver gennem konkrete cases, hvordan virksomhederne kommer til at ignorere det, kunderne gerne vil have, fordi de har stå travlt med at gennemføre de fastlagte strategier og processer. Den eneste vej derfra er den, der fører direkte til konkursen. Bogen udkommer den 26. august og du kan længere nede finde et link til første kapitel af bogen som du kan smuglæse på.

Uddrag fra bogen

”Globaliseringen og internettet har skabt omfattende konkurrenceforhold, der gør, at det er blevet endnu tydeligere, hvor vigtigt det er at være opmærksom på kundernes behov fremfor at negligere dem. Nu og fremover er vi nødt til at forstå og forholde os til, hvad vores kunder vil have, hvornår, hvordan og hvorfor, og ikke mindst hvordan den moderne kunde agerer i en digital verden. Hvis ikke vi bliver meget dygtigere til at fokusere på virksomhedens kunder, bliver vi overhalet indenom af andre aktører på det globale marked, der måske er både bedre og billigere.”

”Den forretningsmæssige årsag til, at enhver virksomhed bør ønske sig loyale kunder, er selvfølgelig bundlinjen. Virksomheden er en forretning, der skal tjene flest mulige penge med mindst mulig indsats. I den proces er det væsentlig at behandle både kunder og medarbejdere godt. Det er absolut muligt både at være kapitalist og et godt og fair menneske, der udviser pli og respekt for sine medmennesker. Karmaloven gælder også i virksomheder: Hvis du ikke behandler mennesker omkring dig ordentligt, så skader det på et eller andet tidspunkt virksomheden. Det er kun et spørgsmål om hvornår og hvor meget.”

Du kan læse første kapitel af “Det handler ALTID om penge” gratis via følgende link:

Om forfatteren

Katrine Rohde har en solid dansk og international ledelseserfaring. I 2006 etablerede hun LSV Group, der har udført opgaver for flere end 120 større og mellemstore virksomheder i Norden indenfor processoptimering og kundetilfredshed.

Hun er en skarp analytiker, der med sit røntgenblik er specialist i at gennemføre og implementere vanskelige og nødvendige projekter. Hun arbejder på direktionsniveau med ledelsesfilosofierne LEAN og Six Sigma. Hun er medlem af VL-68, sidder i flere bestyrelser og advisory boards.

Katrine Rohde er kendt for at markere sig i erhvervsdebatten, hvor han har bidraget med artikler i Børsen, Jyllands-Posten, finans.dk og deltaget i debatprogrammer på TV2, DR og i Radio 24syv. Hendes indsatser og strategiske ledelsesstil har resulteret i fem tripple A-akkrediteringer fra Bisnode samt et stort og anerkendt netværk.
Katrine er en holdspiller med et drive ud over det sædvanlige.

Hun skaber dynamik og motivation gennem sin helt særlige forståelse for kommunikation og coaching. Hendes faglige og personlige kompetencer gør, at hun nyder stor respekt hos kunder, samarbejdspartnere og medarbejdere.

Yderligere oplysninger hos Katrine Rohde, 2840 4588, [email protected]

latest articles