Sådan sikrer du gode forhold på dit lager

0
10

Som ejer af en virksomhed er glade og tilfredse medarbejdere et tegn på en velfungerende og stærk forretning. En af de mest afgørende faktorer for, hvorvidt dine medarbejdere befinder sig godt på deres arbejdsplads, er et godt arbejdsmiljø. Dette kan både være fysisk og psykisk, og det berører alle fra ledere til lager. Et lager er faktisk et af de steder, hvor det gode fysiske arbejdsmiljø kan være svært at indføre og vedligeholde. Derfor får du her en guide til, hvordan du bedst muligt kan skabe gode fysiske rammer for arbejdet i dine lagerfaciliteter.

Hav styr på det grundlæggende forhold

Først og fremmest findes der nogle grundlæggende forhold, som vi mennesker bliver meget påvirket af, men som vi ikke nødvendigvis tænker over. Dette er eksempelvist det lys, vi befinder os i. På et lager er der sjældent meget naturligt lys. Til gengæld er behovet for belysning, for at et lager fungerer optimalt, stort. Problematikken består i forhold til arbejdsmiljøet af at kunne skabe den helt rigtige belysning.

Dette kan være særligt udfordrende, fordi det kræver balance mellem en kraftig nok belysning og lysets kvalitet. Mange nutidige lysstofrør eller elpærer er ofte meget kølige i det lys, de afgiver. Denne kølige belysning er anstrengende for det menneskelige øje, og den vil uden tvivl gøre dit lager til et mere ubehageligt arbejdsmiljø at opholde sig i. Til gengæld kan det være svært kun at bruge elpærer med varmt lys, idet disse ikke altid lyser stærkt nok. Det er derfor vigtigt for dine lagermedarbejderes velbefindende, at du finder den helt rigtige kombination.

Et andet grundlæggende forhold for et godt arbejdsmiljø er noget så simpelt som frisk luft. Igen kan dette være en kende svært på et aflukket lager. Her er det en god ide som leder eller chef at sørge for, at der sker en ventilation af luften på lageret. Dette kan være gennem et ventilationssystem eller montering af vinduer, der tillader dine medarbejdere adgang til et godt indeklima. Frisk luft giver friske ansatte og et godt arbejdsmiljø.

 

Sørg for dine medarbejderes arbejdsrammer

Foruden lys og indeklima er der andre faktorer, der kan betyde noget for arbejdsmiljøet. Dette er blandt andet de fysiske rammer, der sættes for arbejdet. Husker du eksempelvis at overholde reglerne for dit lager? Kan du garantere dine medarbejdere, at de kan føle sig trygge, når de går på arbejde? Én ting, du kan gøre for at sikre dette, er at have styr på dit lagers gulve.

For at et gulv kan bidrage til et godt arbejdsmiljø på et lager, skal det gerne leve op til flere ting. Først skal det være nemt at gøre rent, så dine ansatte slipper for at bruge dagene på at vade i pletter og rester fra maskiner eller varer. Herudover skal gulvet være skridsikkert, så dine lagermedarbejdere kan føle sig overbevist om, at de kan gøre deres job uden at risikere at glide eller falde i løbet af arbejdsdagen. Et godt valg til et skridsikkert underlag er epoxy gulv. Epoxy gulve er stærkere end et betongulv og meget sikkert. Ønsker du mere information om et sådant gulv, kan du klikke her.

Gulve, lys og ventilation er altså alle faktorer, der kan være med til at give dine lagermedarbejdere et godt arbejdsmiljø – og derved give dig en god forretning.

Svar

Indtast din kommentar
Indtast dit navn her