spot_img
ForsideNyhederneSmartEvaluering: Den effektive vej til konstruktiv evaluering

SmartEvaluering: Den effektive vej til konstruktiv evaluering

SmartEvaluering er et for nyligt oprettet iværksætterfirma, der har til formål at udvikle online evalueringsløsninger til kurser og undervisning. Virksomheden blev udviklet af den unge iværksætter, Stefan Kjeldsen, der så et hul blandt evalueringssystemet på efterskoler. Efterskoler blev derfor startskuddet for Stefans idé, der skulle vise sig at være en kæmpe succes blandt efterskoler og i fremtiden potentielt også blandt virksomheder.

 

Fra idé til virkelighed

Der skulle ikke mange overvejelser til, før Stefan opdagede, at han faktisk havde en god idé, der var værd at gå videre med. Men at gå fra idé til virkelighed som iværksætter kan være en lang og risikofyldt proces, hvor man er nødt til at tage nogle chancer. Stefan tog en chance ved at flytte med sin kæreste til Ikast. Ikast var for ham ikke umiddelbart svaret på hans iværksætterdrøm, men det blev blandt andet den by, der gav ham det sidste skub. I Ikast blev han en del af et iværksættermiljø, der gav ham den nødvendige sparring, inspiration og det netværk, der skulle til, før SmartEvaluering kunne blive til virkelighed.

 

En iværksætter i maven

SmartEvaluering er Stefans tredje virksomhed, som han i dag har udviklet baseret på egne erfaringer. Allerede inden Stefan blev bachelor i International Handel og Markedsføring ved Erhvervsakademi i Aarhus, gik han med en idé om at starte et online evalueringssystem, hvorigennem studerende kunne bedømme deres studiemiljø og undervisningen på de forskellige uddannelsesinstitutioner. Denne idé blev til projektet OneStudent, der skulle vise sig at danne grundlaget for hans firma, SmartEvaluering. Under sin uddannelse på Erhvervsakadamiet etablerede Stefan ligeledes tekstforfatningsfirmaet, Copywriteronfire.dk.

 

Hvordan virker SmartEvaluering?

Med udgangspunkt i OneStudent-projektet undersøgte Stefan forskellige studiemiljøer og stødte tilfældigt ind i efterskolerne. Flere efterskoler følte, at der manglede et system, der kunne erstatte de mange timers arbejde, der lå i at gennemføre de lovpligtige evalueringer, man som efterskole er underlagt. Ved at udvikle et system, der kan gennemføre samt analysere de obligatoriske og offentlige evalueringsresultater, kan efterskolerne spare både tid og penge.

 

Konceptet med evalueringssystemet bygger på, at en institution eller en efterskole skal linke til sin landingsside på SmartEvaluering.dk. Herefter importeres en professionel skabelon, der kan tilpasses efter de spørgsmål, institutionen gerne vil stille sine studerende. Herefter indsamles alle spørgsmålene automatisk, og evalueringen kan lukkes ned og analyseres eventuelt på baggrund af en sammenligning med tidligere evalueringer. Systemet opstiller derudover søjler og tendenser i et diagram, hvor der gives mere overblik over resultaterne. SmartEvaluering opfylder alle ministeriets krav om åbenhed og gennemsigtighed og er 100% godkendt af ministeriet.

 

Systemet er også ideelt for virksomheder, der gerne vil foretage kursusevalueringer og udnytte tiden optimalt.  Kunne du tænke dig at vide mere om SmartEvaluering eller få en demonstration af, hvad systemet kan tilbyde dig, skal du endelig kontakte SmartEvaluering eller Stefan selv.

 

SmartEvaluering i dag

I 2018 blev SmartEvaluering videreudviklet, således at systemet også kan gennemføre arbejdsevalueringer og med tiden være en platform for alle typer evalueringer. Stefan satser på mersalg og håber på at kunne gøre SmartEvaluering til et landsdækkende evalueringssystem, der kan spare både skoler og virksomheder for tid og penge. SmartEvaluering lægger stadig fokus på målrettede evalueringsprocesser, der skal tilpasses til den givne institution eller virksomhed. Systemet skal derudover være så let som muligt at gennemføre og analysere, og alle funktioner er derfor skåret indtil benet, hvor kun de effektive og nødvendige er tilbage.

latest articles