Når du skal giftes, er alt helt sikkert fryd og gammen. Du tror helt sikker på, at du skal være sammen med din ægtefælle for evigt, og derfor kan en ægtepagt virke helt overflødig. Faktisk kan den nogle gange virke som en form for mistillid til det ægteskab, du skal til at indgå.

Men egentlig er en ægtepagt mere en form for forsikring. Når du forsikrer dig mod ulykker, indbrud og lignende, håber du naturligvis heller ikke på, at du får brug for forsikringen. Ligesådan kan en ægtepagt også være en forsikring – som du selvfølgelig håber på, at du aldrig får brug for.

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er en skriftlig aftale, der bliver indgået mellem to ægtefæller. Formålet med aftalen er at bestemme, hvorvidt der skal væres fælleseje i ægteskabet. Hvis I ikke indgår nogen ægtepagt, bliver det formodet, at I gerne vil have fælleseje. Det betyder der også, at I skal dele alt ligeligt, hvis I bliver enten separeret, skilt, eller én af jer dør.

Når I i stedet indgår en ægtepagt, aftaler I, at der ikke skal være fælleseje. I stedet får I særeje. I kan selv vælge, hvor omfattende særejet bliver. Det kan både gælde hele jeres respektive formuer, eller det kan gælde udvalgte dele af jeres formue. Eksempelvis en båd, en bil eller et hus.

Hvornår kan man lave en ægtepagt?

Du kan lave en ægtepagt både før og under ægteskabet. Ofte vil det være en god idé at få udarbejdet ægtepagten i ro og mag inden ægteskabet, så der ikke opstår nogle forvirringer og misforståelser under ægteskabet.

Derfor er en ægtepagt en god idé

Der er ofte forskellige grunde til, hvorfor nogle ægtepar vælger særeje. Ofte ses det dog, at den ene af ægtefællerne har en stor gæld. I så fald kan en ægtepagt være en god løsning. På den måde sikrer I jer, at en eventuel arv ikke tilfalder den forgældede ægtefælles kreditorer.

Hvis én af jer, eller I begge to, har børn fra tidligere forhold. I så fald kan særeje være nødvendigt, hvis I gerne vil tilgodese børnene arvemæssigt.

Hvis én af jer, eller begge to, har nogle specifikke ejendele, som I ikke ønsker skal indgå i fællesejet. Det kan eksempelvis være et sommerhus, der er blevet nedarvet gennem flere generationer.