spot_img
ForsideNyhederneDerfor kan interim management også hjælpe din virksomhed

Derfor kan interim management også hjælpe din virksomhed

Selvom det kan virke underligt, eller endda modsigende, så vinder interim management – eller midlertidig ledelse – frem som aldrig før. Der kan være forskellige grunde til det, og de fleste af dem er gode. Det kan også være en smart løsning for din virksomhed, men hvorfor egentlig det – og skal du hente en kandidat udefra eller forfremme en af dine egne for en kort periode? Det kan du alt sammen få svar på lige her.

Interim management: Når fuldtid er for meget

Det kan være, at du er en forholdsvis ny virksomhed med vokseværk, og som derfor har brug for lidt ekstra hænder, men langt fra nok til en hel fuldtidsstilling. Her vil det, for at tage fat i eksemplet nævnt før, være den bedste løsning at leje en økonomi-, løn- eller HR-chef på deltid fra et eksternt bureau.

På den måde er du ikke blot sikret en særdeles kompetent medarbejder i den tid, du har brug for det, men også en god aftale i form af en skræddersyet handel fra en virksomhed, som med garanti har prøvet det før. Her kan du altså helt selv styre antal timer, stilling og antal medarbejdere, du kan bruge.

Interim management, til når det går rigtig godt i en periode

Går det til gengæld rigtig godt og rigtig hurtigt, kan det også være, at du mangler ekstra arbejdskraft, men kun for en periode, som du kan se en ende på. Det kan være, at din egen HR-chef er blevet inviteret til konference i Los Angeles, eller at I har fået en ekstra stor ordre, som optager mere af din økonomichefs tid, end det plejer. Også her vil det være en god idé at få mere, og midlertidig, ledelse på for enten at overtage for en stund eller for at aflaste den siddende medarbejder.

Din midlertidige løsning vil således tage sig af de mere trivielle, daglige gøremål, som alligevel skal laves, mens din siddende medarbejder vil kunne fordybe sig i det givne projekt.

Når livet sker

Indimellem sker det i en virksomhed, at en medarbejder bliver syg i en længere periode eller bliver gravid. Uanset om tilfældet er det ene eller det andet, vil det betyde, at du pludselig står med en åben position, men kun i en afgrænset periode. Hvis vi tager fat i eksemplet med sygdom, kan det være på ubestemt tid, hvorfor det vil være en klar fordel at leje en medarbejder – som i første afsnit – i en periode, som du skræddersyer, så det passer fuldstændigt til dit behov.

En uvurderlig aflastning

Interim management er altså en aflastning af de helt store og kan være en vigtig aflastning i forhold til mange interne projekter. Et sidste eksempel kan være, at du skal have ansat en ny leder i en given stilling, men gerne vil have god tid til det. Også her kan interim management være en fin løsning, som netop giver dig plads til at fordybe dig i processen. Interim management er altså en god måde at få netop de ressourcer, du har brug for.

latest articles