Ejer du en hjemmeside? Så er du formentligt interesseret i at få mere trafik til den. Uanset, om der er tale om en webshop, en informationsside omkring din virksomhed, en blog eller noget helt fjerde, har alle hjemmesideejere grundlæggende det tilfælles, at de kæmper om at få mest muligt trafik til deres hjemmeside. Det er nemlig trafikken, der i sidste ende afgør, om hjemmesiden får succes eller ej.
Så langt så godt. Nu er spørgsmålet så – hvordan skaffer du mere trafik til din hjemmeside?
Det noget brogede svar er, at det findes der flere løsninger på. Overordnet set skelner man mellem to typer af trafik, og i denne artikel ser vi lidt nærmere på, hvordan de to forskellige typer fungerer.
Organisk trafik
Den første type, vi skal se nærmere på, er organisk trafik. Organisk trafik er al den trafik, der kommer fra de organiske søgeresultater på søgemaskinerne – altså de resultater, der ikke er betalt for i form af annoncer på søgemaskinerne.
Ønsker du at skaffe mere organisk trafik til din hjemmeside, går det derfor også ud på at forbedre dine nuværende placeringer i søgemaskinerne, og samtidig forsøge at opnå placeringer på søgeord, som du ikke tidligere har været synlig på. Dette gøres ved hjælp af søgemaskineoptimering, også kaldet SEO (Search Engine Optimization).
Søgemaskineoptimering går ud på at forbedre din hjemmeside på en lang række forskellige parametre. Det gælder f.eks. både det indhold, der findes på siden samt sidens tekniske opbygning, men i høj grad også de links, din hjemmeside får fra andre hjemmesider. Det er muligt at lære at lave SEO selv, men du kan med fordel overveje at alliere dig med et seo bureau, så din hjemmeside får optimale betingelser for at performe i søgeresultaterne.
Betalt trafik
Den anden type af trafik kaldes for betalt trafik. Her er der tale om trafik, hvor du betaler en pris for selve klikket eller visningen; f.eks. ved annoncering på søgemaskiner, sociale medier eller andre hjemmesider.
Fordelen ved at anvende betalt trafik er, at du relativt nemt kan skalere det op – her gælder det blot om at betale mere. Ulempen er så derimod, at det kan gå hen at blive meget dyrt købt trafik. Derudover stopper trafikstrømmen også i det øjeblik, du vælger at stoppe betalingerne.
Fordele og ulemper ved begge
Der er både fordele og ulemper ved begge typer af trafik. I langt de fleste tilfælde er det derfor heller ikke et spørgsmål om at vælge hvilken af de to typer, du vil gøre brug af, men derimod et spørgsmål om at få de to typer til at komplimentere hinanden. På den måde får du som regel de bedste resultater, og dermed også mest mulig trafik til din hjemmeside.