spot_img
ForsideNyhederneGuld som investering – go eller no-go?

Guld som investering – go eller no-go?

Der findes mange forskellige holdninger om guld som investering. Nogle investorer mener, at guld er en fantastisk investering, mens skeptikere ikke vil røre det med en ildtang. Men hvad er op og ned? Er guld en god investering? Og er det altid fornuftigt at have guld i sin portefølje?

Et historisk perspektiv

Lad os starte med at slå fast, at guld som en langsigtet investering ikke klarer sig nær så godt som f.eks. aktiemarkedet. Havde du f.eks. investeret 10.000 kr. i guld i 1980, og gemt guldet 40 år frem til i dag, havde guldet i dag haft en værdi af… 10.000 kr. På 40 år vil du ikke have tjent en krone på guld. Havde du i stedet investeret dem i det amerikanske aktieindeks Dow Jones, havde du i stedet haft aktier til en værdi af ca. 300.000 kr.

Set over de sidste 200 år har guld klaret sig væsentligt ringere sammenlignet med aktier, og guld som en langsigtet investering er derfor umiddelbart ikke nogen god idé. Men…

Hvornår er investering i guld en god idé?

…det betyder ikke nødvendigvis, at handel med guld til investeringsformål er nogen dårlig idé. Det gælder blot om at time markedet, hvilket kan være svært, men ikke umuligt. Det forholder sig nemlig sådan, at guld ofte bliver brugt som sikker havn, når bølgerne går højt på finansmarkederne.

Det er der flere grunde til, men en af dem er, at guld i sig selv ikke repræsenterer nogen egentlig værdiudvikling. Her er det udelukkende prisen og ikke det underliggende aktiv – altså guldet selv – der reelt stiger i værdi. Sagt med andre ord burde værdien af guld teoretisk set altid være den samme, da guldet i sig selv ikke udvikler sig, som f.eks. en virksomhed kan gøre det.

Det betyder så også, at der ikke er den samme risiko forbundet ved aktivet i sig selv set i forhold til de risici, der kan være ved at investere i en virksomhed, der jo enten kan klare sig bedre eller dårligere, end den gør her og nu.

Kan du ramme tidspunktet og købe guld lige inden, at stormen tager til på finansmarkerne, kan der derfor være gode penge at tjene på kortvarige investeringer på nogle få år eller mindre. Omvendt kan du shorte guld og få samme fortjeneste, hvis bølgerne i dag går højt, men du forventer, at der snart er smult vande igen. Tager du udgangspunkt i, at guld anses som sikker havn – og forstår du at udnytte det – kan guld dermed være en fremragende investering.

latest articles