spot_img
ForsideNyhederne3 gode råd til identitetsbeskyttelse

3 gode råd til identitetsbeskyttelse

Identitetstyveri er desværre blevet mere og mere hyppigt her i landet, og derfor er det utrolig vigtigt, at du som privatperson forsøger at beskytte dig selv så godt som muligt mod dette. Der er mange ting, du kan gøre for at blive mere sikret mod identitetstyveri. Her i artiklen giver vi dig tre gode råd til, hvad du helt præcis kan gøre. Det bedste, du kan gøre, er at følge disse råd og tænke dig godt om, når du lagrer koder og informationer, samt færdes online generelt.

Beskyt din computer godt

Din computer er utrolig udsat, når det kommer til identitetstyveri. Derfor er det vigtigt, at du sørger for at have en kode på din computer. Dog er det ikke kun via tyveri, at identitetstyve kan få fingrene i oplysninger om dig. Hackere leder hele tiden efter huller i din computer, og derfor er det også vigtigt, at du har installeret en god firewall og et godt antivirusprogram – det kan f.eks. være danske BullGuard Security. Begge dele skal hele tiden holdes opdateret, så de fungerer optimalt. Foruden disse ting, bør du også holde øje med, om de internetforbindelser, du kobler dig op på, er krypterede.

Del aldrig ud af dine personlige informationer online

På internettet er det nemt at komme til at efterlade informationer og oplysninger om dig selv, som andre kan misbruge. Derfor skal du tænke dig grundigt om, når du benytter sociale medier og internettet generelt. Lad være med at dele personlige oplysninger på hverken sociale medier, datingsider, mail med videre. Selvom det føles privat og sikkert, er det sjældent tilfældet.

Når du handler online, skal du også være opmærksom. Det er nemlig ikke alle webshops, der er lige sikre. Tjek derfor grundigt op på den pågældende side, før du begynder at give dem dine kontooplysninger og så videre. Ofte vil du kunne søge dig frem til, hvorvidt siden er sikker eller ej. Hvis ikke du kan søge dig frem til informationerne, kan du vælge at ringe op til deres nummer for at tjekke, om det overhovedet eksisterer. Dette kan være grænseoverskridende, men det er for din egen sikkerhed. Hellere være for forsigtig.

Din mobil er også udsat

Mange tror, at lagring af personlige informationer på telefonen er sikkert, eftersom det er en af de ting, de fleste altid har lige ved hånden. Desværre er det langt fra tilfældet. Identitetstyve er nemlig godt klar over, at mange lagrer deres informationer på deres mobiltelefoner, og derfor kan et enkelt uopmærksomt øjeblik fra din side betyde, at din mobil er forsvundet, og det samme er en række af dine personlige data.

Det bedste, du kan gøre for at beskytte din telefon og de data, du har liggende derpå, er at have en adgangskode på telefonen og sådan noget som noter. Lad være med at gemme billeder af pinkoder, NemID og lignende på telefonen, og skulle den blive stjålet, er det med at få dit telefonabonnement spærret så hurtigt som muligt.

Er du offer for identitetstyveri, så kan du på Borger.dk læse mere om de forholdsregler du bør tage med det samme!

latest articles