Sådan får din virksomhed råd til computer og udstyr!

0
75

Langt de fleste virksomheder anvender computere og computerudstyr hver eneste dag. Computere kan være nødvendige for at klare opgaver som kundeservice, bogføring, løn og lignende, men computere kan også være det primære værktøj for din virksomhed.

Flere og flere virksomheder har computeren som det absolut vigtigste redskab. Her er store produktionsmaskiner og samlebånd byttet ud med kraftfulde computere og smartphones. Hvis du er i gang med at starte en virksomhed og har brug for nye computere og nyt udstyr, kan du her få nogle ideer til, hvordan du kan finansiere købet.

Her får du fire gode ideer til, hvordan din virksomhed kan få råd til computere og det mest nødvendige computerudstyr.

#1 Start småt ud

Hvis du har en virksomhed, hvor hver medarbejder bruger en computer dagen lang, er det nødvendigt, at du har det bedst mulige udstyr. Godt computerudstyr hæver nemlig produktiviteten, og derved vil både du og dine medarbejdere være mere effektive.

Hvis du ejer et mindre startup, hvor budgettet ikke er så stort, kan du dog med fordel starte småt. Start med at købe nogle billige, men gode, møbler, en rimelig computer samt udstyr, og så kan I være i gang. Hvis du skal købe ind til mange medarbejdere ad gangen, kan du også være heldig at få en stor mængderabat, hvilket kan spare dig for mange tusinde kroner.

#2 Køb computer og udstyr på afbetaling

Hvis du vil have det bedste computerudstyr fra starten af, kan du vælge at købe det på afbetaling. Ofte kan du finde nogle afbetalingsaftaler med meget attraktive vilkår. Derved undgår du at skulle betale en formue i rentetilskrivninger. Køb computer på afbetaling, hvis du har brug for godt computerudstyr nu og her – de penge, det koster at købe på afbetaling, kan uden tvivl hurtigt tjene sig selv ind igen, når alle medarbejdere har en kraftfuld computer.

#3 Lån penge til nye computere

En anden mulighed for finansiering er et lån. Du kan vælge at låne penge til nyt computerudstyr, hvis du synes, at det er en god investering.

Et simpelt regnestykke kan lyde således:

Hvis hver af dine 20 medarbejdere arbejder 10 minutter hurtigere om dagen med en ny og kraftfuld computer, så vil din virksomhed være 3 timer og 20 minutter ”mere effektive” hver eneste dag. Og hvis blot nogle af disse timer kan faktureres, vil lånet hurtigt vise sig at være en god investering.

#4 Dell eller Mac?

Mange mener, at indretningen af ens kontor siger noget om, hvor professionel virksomheden er. Og det er også delvist sandt. Hvis en kunde kommer ind på et kontor, hvor der er store flotte computere samt flotte (… og dyre) møbler, vil de helt sikkert anse jer som mere professionelle.
I kan dog stadig lave et lige så godt stykke arbejde på en billig Dell, som I kan på en dyr Mac. Derfor bør din primære prioritet være at finde en billig computer, som kan bruges, indtil I får et større budget.