Hvorfor er det vigtigt at jeg vælger den rette forsikringsmægler?

0
60

At vælge forsikringer til privaten kan godt være lidt af en jungle af finde rundt i. Skal jeg vælge baseret på kundeservice, lokation eller dækning? Eller skal jeg bare vælge den billigste, eller måske bare den jeg plejer at have, eller den mine forældre har? Der er mange overvejelser. Der er dog endnu flere overvejelser at gøre sig, når du skal have en forsikring til din arbejdsplads.

Læs mere og bliv klogere på hvorfor du skal gøre dig umage med at vælge en god forsikringsmægler til din virksomhed.

En forsikringsmægler skal ikke sælge dig en forsikring

En forsikringsmæglers funktion er faktisk tværtimod at købe en forsikring til dig. Når man forstår dette forhold, er det til at forstå hvorfor det er vigtigt at arbejde med en kompetent rådgiver. Din forsikringsmægler er din forretningspartner, og han eller hun skal kende dig og dine behov.

Hvilke behov har du?

Hvordan finder du så ud af hvilke behov du har? Du har sandsynligvis selv et godt indblik i hvad din virksomhed laver og hvilke risici der er forbundet med jeres arbejde. Det er en god start, men det er her din forsikringsmægler kommer ind. En god mægler har forståelse for, og indblik i den industri du arbejder i, og hvilke risikopunkter der skal dækkes for netop din virksomhed.

En god forsikringsmægler forstår dine mål og dine bekymringer. Du skal betegne din forsikringsmægler som din forretningspartner, og ikke som din konkurrent som du skal kæmpe imod. De forsikringsmæglere der kender din industri og dine behov, er gode at arbejde sammen med.

Hvilke krav skal du stille til din forsikringsmægler

Når du skal overveje hvilken forsikringsmægler der skal repræsentere din virksomhed i indsamling af tilbud og forhandlinger med forsikringsselskaber, kan du stille dem en række spørgsmål for at få afklaret deres kompetencer.

Du kan blandt andet spørge om, hvilke forsikringsselskaber de i forvejen samarbejder med, og hvorfor de arbejder sammen med disse. Spørg gerne ind til hvordan mægleren selv vil vurdere styrken af dette samarbejde. Du kan også spørge ind til hvor meget erfaring de har med at forsikre selskaber inden for din industri, og få eventuelt indblik i disse sager hvis muligt.

Slutteligt kan du også spørge ind til mæglerens egne relationer og position i både sit eget firma og i markedet. Netværk og eksisterende relationer er en stærk ressource når der skal hentes tilbud og forhandles. Ligeledes kan du overveje størrelsen og købekraften på den mægler du vælger, hvis det har relevans for din egen virksomhed.