spot_img
ForsideNyhederneHold øje med din sikkerhed når du handler med kryptovaluta

Hold øje med din sikkerhed når du handler med kryptovaluta

Kryptovaluta har været et omdiskuteret emne de seneste måneder på både godt og ondt. Den anonyme og elektroniske valuta har vist sig at være i høj kurs, og flere tillokkes af denne succesgivende investeringsmulighed. Desværre viser det sig også, at der bag disse succesrige valutaer sidder en række ondsindede bedrager som i lyssky lokker formuer ud af privatforbrugerne.

Den første kryptovaluta Bitcoin, blev udviklet tilbage i 2009 og senere hen er antallet af kryptovalutaer steget, og dagligt kommer der nye til. Markedet er derfor gennem de seneste år steget eksplosivt, og i stedet for traditionelle aktier vælger forbrugere nu at søge nye veje og afprøve investeringsmuligheden med de digitale valutaer. En valuta som udover at være uafhængig af banker og regering også er anonym og ude af stand til at spore. Kryptisk ikke? Det kan derfor være nemt at falde i en fælde når man bevæger sig ud på glatis og satser hele opsparingen i håb om et millionafkast.

Et nemt offer for cyberkriminelle

I og med at kryptovaluta både er anonymt og samtidig svær at spore, er det nemt for cyberkriminelle at hacke sig ind, og enten stjæle bitcoins eller skabe fiktive virksomheder. I flere tilfælde er det set, at der bag visse virksomheder sidder en række kriminelle bagmænd der udelukkende har til hensigt at lokke forbrugere til at investere penge i deres lyssky virksomhed. En virksomhed ingen ved hvor er eller hvem ejer, og hvor de investerede penge ikke er i stand til at kunne blive tilbagebetalt.

Blandt de mest populære kryptovalutaer findes der udover bitcoin også Ethereum. Handler man med en af disse eller måske endda begge, bør man sørge for sin sikkerhed og således forhindre hackere i at få adgang til sine data.

Vælg din kryptovaluta med omhu

Markedet for kryptovaluta er meget volatilt og man skal derfor passe på med ikke at lade sig friste af en høj kurs. Hvert minut eller hver time kan der forekomme store udsving og en valuta kan gå fra at have meget høj værdi til pludselig at være i nedgang. Man bør derfor ikke alene vælge at investere sin kryptovaluta på baggrund af et givent udsving. En fordel er at foretage en grundig markedsundersøgelse forinden og eventuelt læse op på den givne valuta man ønsker at investere i.

Ved at foretage en grundig markedsundersøgelse og yderligere supplere med informationssøgning om den pågældende valuta, kan man undgå at investere i en lyssky virksomhed. Vigtigt er det, at man vælger en kryptovaluta man har tiltro til, og som forventes at give afkast.

Sikkerhedskopiér og opdatér

For at reducere risikoen for at eventuelle hackere finder vej til din computer og data, kan du foretage en række forebyggende tiltag. Dette indebærer bl.a. at opdatere din computer løbende og sikkerhedskopiere din wallet, hvor dine bitcoins befinder sig. Yderligere findes der programmer der gør det muligt at skabe en sikker og krypteret forbindelse når du foretager et køb, for således at holde dine persondata private.

latest articles