spot_img
ForsideNyhederneGuide: Sådan vælger du den rette type lån

Guide: Sådan vælger du den rette type lån

Der findes i dag et væld af forskellige låneudbydere og lånetyper. Derfor kan det også godt virke som et lidt uoverskueligt projekt at finde frem til den helt rette låneløsning. For at gøre det nemmere for dig, får du her en introduktion til nogle af de mest udbredte lånetyper.

Forbrugslånet

Et forbrugslån er – som navnet også antyder – et lån, der er tiltænkt forbrug. ”Forbrug” er et vidt begreb, og det er netop dét, der er det væsentlige ved denne type lån. I modsætning til et huslån eller et billån er et forbrugslån nemlig ikke øremærket noget bestemt. Det vil sige, at du kan bruge de lånte penge lige akkurat, som det passer dig og på den type forbrug, der giver mening for dig.

Du kan finde forbrugslån i alverdens forskellige størrelser, så uanset hvad du har brug for at låne penge til, kan du finde et forbrugslån, der matcher dit behov. Forbrugslån bliver for eksempel ofte brugt til at finansiere større rejser eller den kontante del af et boligkøb, som ikke bliver dækket af et realkreditlån. Der er frit valg på alle hylder med forbrugslånet, og løbetiden kan strække sig over alt lige fra ganske få måneder til flere år afhængigt af lånets størrelse.

Kviklånet

Kviklånet er en underkategori af det førnævnte forbrugslån. Et kviklån er nemlig også en type lån, som ikke er øremærket noget bestemt, og du kan derfor bruge pengene lige, som du har lyst til. Det særlige ved kviklånet er, at det som regel kun er på ganske få tusinde kroner. Du kan altså næppe finansiere et boligkøb med et kviklån.

Kviklånet kan du optage virkelig hurtigt. Fra du sender din ansøgning afsted, til du har pengene på din konto, går der som regel blot et par dage. Har du brug for at låne en mindre sum penge her og nu, er det altså denne type lån, du skal overveje. På et kviklån er der typisk kun en løbetid på få måneder, og det vi altså sige, at du i en fart bliver gældfri igen, når du vælger denne løsning. Du kan læse mere om kviklån på Finansieret.dk.

Kassekreditten

Er du i tvivl om, hvor mange penge du helt præcist har brug for at låne? Så kan det være værd at overveje at optage en kassekredit. Når du optager en kassekredit, får du stillet en sum penge til rådighed, som du kan vælge at bruge af. Du betaler kun renter af den del, du faktisk bruger, og det vil altså sige, at du ikke kommer til at betale en masse i renter for at låne nogle penge, du reelt set ikke har brug for.

Denne type lån er ideel for dig, der ikke er i stand til endegyldigt at sige, hvor mange penge du har brug for at spendere. Skal du eksempelvis renovere eller flytte i hus, kan kassekreditten give mening, fordi det sjældent er til at sige, hvor meget et sådant projekt helt præcist kommer til at løbe op i.  

latest articles