spot_img
ForsideNyhederneHvordan lukker du nemmest en virksomhed?

Hvordan lukker du nemmest en virksomhed?

Det er aldrig sjovt at stå i en situation, hvor du skal lukke din virksomhed. Derfor vil man typisk også gerne have nedlukningen overstået hurtigst muligt. Den klart hurtigste og nemmeste metode er at lukke virksomheden med betalingserklæring. Læs mere om, hvordan du gør her.

Hvilke virksomheder kan anvende betalingserklæring?

Det er udelukkende kapitalselskaber, der kan lukkes med betalingserklæring. Det vil sige, at din virksomhed enten skal være et anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S). Hvis du således har en enkeltmandsvirksomhed, kan du ikke anvende denne metode.

Har din virksomhed gæld?

Det mest afgørende for, om du kan lukke din virksomhed med betalingserklæring er, at den ikke har gæld. Har virksomheden gæld til det offentlige og/eller kreditorer, skal denne altså betales før, at du kan lukke virksomheden med betalingserklæring. Det skyldes, at en betalingserklæring er en tilkendegivelse fra virksomhedens ejere om, at virksomheden ikke har ubetalt gæld.

Hvis virksomheden har gæld, som den ikke kan betale og derfor ikke er i stand til at betale sine regninger, vil den være insolvent. I så fald vil den være underlagt reglerne om konkurs, og din eneste løsning vil være tvangsopløsning. Luk virksomhed online og spar penge, hvis du ikke har gæld i virksomheden.

Luk virksomhed: Sådan gør du

Er virksomhedens ejere enige om at lukke den med betalingserklæring, ser processen således ud:

  1. Virksomhedens skattepligtige indkomst fra begyndelsen af regnskabsåret og frem til tidspunktet for nedlukningen opgøres. Denne periode betegnes som ophørsperioden.
  2. Moms og skat for ophørsperioden bliver indberettet og selskabets oplysningsskema vedlægges.
  3. Eventuel gæld i form af skat, moms eller afgifter betales.
  4. Virksomheden afmeldes for A-skat og moms.
  5. Virksomheden anmoder om skattekvittance hos SKAT. Skattekvittancen fungerer som bevis på, at udeståender er betalt. Det kan tage op til 4-5 måneder for SKAT at udarbejde en skattekvittance.
  6. Skattekvittancen modtages sammen med en betalingserklæring, der skal udfyldes og underskrives af ejerne.
  7. Den underskrevne betalingserklæring og skattekvittance indsendes til Erhvervsstyrelsen, der registrerer opløsningen. Nu er processen afsluttet, og virksomheden er officielt opløst.

Slip for besværet

Selvom betalingserklæring er den nemmeste og hurtigste metode til at lukke en virksomhed, er det stadig en omfattende og kompliceret proces. Derfor kan du med fordel få Legal Desk til at klare hele processen for dig. Her bruger du 10-15 minutter på at udfylde en formular, hvorefter Legal Desk håndterer resten af processen for dig, når du har betalt og indsendt den nødvendige dokumentation. Du sparer op til 10.000 kr. sammenlignet med advokatprisen og har samtidig den fordel, at det hele klares online og uden fysiske møder. Luk virksomhed i dag, nemt og billigt hos legaldesk.dk

latest articles