spot_img
ForsideNyhederneFind det rette job til dig

Find det rette job til dig

Der er et hav af muligheder på jobmarkedet, men ved du, hvilken stilling der passer til dig? Der er mange, som er i tvivl og tager en hurtig beslutning, fordi de føler sig nødsaget til det. Det er en skam, fordi vi generelt bruger lang tid på vores arbejdsplads. Her kan du læse om, hvordan du finder det rette job, som passer til dig.

Hvilken persontype er du?

Hvis ikke du har en klar idé om, hvilken beskæftigelse du ønsker, og føler at du har kæmmet jobmulighederne, men stadig ikke er kommet frem til noget, som tiltaler dig, kan det være en god idé at starte med at kigge på dig selv.

I stedet for at se ud og se hvilke muligheder der er, bør du måske se indad og kigge på, hvilken person du er. Det kan du gøre med eksempelvis en DiSC analyse, som fortæller dig noget, om hvilken persontype du er med henblik på arbejdssituationer. 

De 4 facetter, som man ofte operere inden for, er:

  • Dominant: denne persontype er resultatorienteret, kraftfuld og beslutsom
  • Influerende: denne persontype er social, inspirerende og overbevisende
  • Analytisk: denne persontype er struktureret, detaljeorienteret og systematisk
  • Stabil: denne persontype er betænksom, demokratisk og tålmodig

Man arbejder inden for denne type analyse altid med de 4 faktorer udadvendt, personorienteret, forsigtig og opgavefokuseret. Alt efter hvor du placerer dig henne, kan man analysere på hvilke arbejdsopgaver, der passer godt til dig, og i hvilke arbejdsmiljøer som du vil finde dig godt tilpas i. 

Nogle steder vil man se, at virksomheder tilbyder denne type tests, men ellers kan du finde forskellige udgaver online. Hvis du selv ved, hvilken persontype du er, kan du nemmere finde et job, som burde falde i din smag.

At finde ud af hvilken persontype du er, er dog ikke alene nok til, at du ved hvilken karrierevej, du skal gå ned af. Som oftest er det en god idé at teste forskellige brancher og stillinger, for at føle på hvor du passer ind. Med en klar idé om hvem du er, kan du dog målrette din søgning. 

Test erhverv via vikariater

En god måde at teste forskellige typer jobs og brancher på er ved at begive sig ud i dem. Det ville dog være meget besværligt, hvis man konstant skulle søge nye jobs og opsige stillinger, fordi man jobsurfer. 

Derfor kan din løsning være at gøre brug af vikar- og rekrutteringsbureauer. Hvis du bliver ansat som vikar, vil du få mange forskellige jobmuligheder præsenteret. Man finder vikarer inden for alle områder, da mange virksomheder med tiden vil komme ud for at mangle arbejdskraft hurtigt.

En af de professionelle bureauer, som er i branchen, er Kandidaterne. De tilbyder hver dag mange muligheder for jobsøgende og sætter ledige i arbejde. Grundet deres store og varierede klientel har man mange muligheder inden for forskellige brancher, hvis man arbejder som vikar hos dem.

Fordi du selv kan vælge, hvilke tilbud du takker ja til, har du god mulighed for kun at teste de brancher og stillinger, som falder i din interesse. Da du ikke er forpligtet til at tage de muligheder, der byder sig, har du god fleksibilitet i jobbet og kan frit udforske jobmarkedet.

Hvis du har et klart billede af, hvilken persontype du er, kan du eventuelt informere bureauet om det og ønske kun at få jobtilbud i den slags erhverv, som passer til din profil. I nogle vikariater er der krav til kvalifikationer, og det kræver selvsagt, at du opfylder disse for at blive hyret til et givent vikariat. Dog ser man ofte mange ufaglærte medarbejdere som vikarer, så hvis du ikke har en uddannelse eller megen erhvervserfaring, kan du stadig blive præsenteret for mange tilbud.

Prikken over i’et er, at du kan tjene penge og udvikle dine kompetencer, imens du kigger efter en karrierevej. Det viser desuden fremtidige arbejdsgivere, at du er villig til at arbejde og aktivt gøre noget for at komme i arbejde. Det er en win-win situation, som stiller dig stærkere, hvis du gør brug af vikar- og rekrutteringsbureauer, for at finde dit drømmejob.

latest articles