Fredag den 4. september klokken 14.30 dansk tid offentliggør det amerikanske arbejdsministerium jobtallene for august. Det lyder som endnu en rutinemæssig datapunkt i en lang række af månedlige rapporter, men denne gang er det langt fra rutine. Rapporten er den sidste større brik i puslespillet, før Federal Reserve mødes den 15. og 16. september for at beslutte, om renten skal hæves for første gang i flere år.

Baggrunden er Fed-formand Kevin Warshs overraskende hawkiske tale ved Jackson Hole-symposiet i slutningen af august. Talen vendte op og ned på markedets forventninger og sendte sandsynligheden for en rentestigning kraftigt i vejret på kort tid.

En sommer uden retning på arbejdsmarkedet

Det amerikanske arbejdsmarked har haft en underlig sommer. (cite index=”57-3,57-4″>Nonfarm payrolls faldt uventet i juli med 23.000, mens ledigheden faldt lidt til 4,1 procent, primært fordi færre mennesker var i job eller søgte arbejde. Samtidig blev tallene for maj og juni revideret kraftigt ned. (cite index=”45-7″>Maj blev nedjusteret med 66.000 til plus 63.000, og juni blev nedjusteret med 37.000 til plus 20.000, hvilket samlet svarer til 103.000 færre job end først rapporteret.

Forventningerne til augustrapporten er beskedne. (cite index=”56-1,56-2″>Konsensus fra Dow Jones peger på en vækst i lønningslisterne på kun 53.000, hvilket dog ventes at være nok til at holde ledigheden på 4,1 procent. Til sammenligning viste ADP-rapporten for private lønningslister, at (cite index=”20-13″>den amerikanske private sektor kun tilføjede 38.000 job i august, hvilket var under forventningen på 47.000 og den mindste stigning i syv måneder.

Møntkast om renten

Det, der gør fredagens tal ekstra vigtige, er, at den normale reaktionsmønster på markedet er vendt på hovedet. Hvor svage jobtal tidligere betød lettelser og optimisme, er situationen nu omvendt: (cite index=”45-3,45-4″>gennem 2024 og 2025 betød svage lønningslister rentenedsættelser og lettelsesrally, men i september 2026 er et stærkt augusttal det hawkiske udfald, mens et svagt tal er det, der fjerner risikoen for en rentestigning fra bordet.

Prognosemarkederne har svinget kraftigt siden Warshs tale. Her er et øjebliksbillede fra begyndelsen af september:

Før Jackson Hole-talen lå oddsene for en rentestigning betydeligt lavere. (cite index=”36-1,36-2″>Dagen før talen lå oddsene for en rentestigning på omkring 35,4 procent, hvilket i sig selv var lavere end en måned tidligere, hvor sandsynligheden for stramning lå på 55,8 procent. Talen ændrede billedet markant, og (cite index=”34-4″>handlende med Fed funds-futures så efterfølgende en sandsynlighed på 60,4 procent for en kvart procentpoints stigning i september, op fra omkring 56 procent kort forinden.

Siden er billedet blevet mere blandet igen, blandt andet fordi centralbankfolk som Christopher Waller har signaleret støtte til at holde renten i ro, hvis der fortsat er fremskridt mod inflationsmålet. Situationen minder om den, vi tidligere har beskrevet i artiklen om hvordan svage jobtal og mild inflation kan sende rentebeslutningen ud i det uvisse.

Obligationsmarkedet er allerede presset

Renterne på amerikanske statsobligationer har allerede reageret på den stigende usikkerhed. (cite index=”23-1″>Renten på den 10-årige amerikanske statsobligation faldt til 4,76 procent den 3. september, et fald på 0,03 procentpoint fra dagen før. Kort forinden var renten dog oppe over 4,8 procent, det højeste niveau siden 2023, drevet af frygten for en højere rente fra Fed kombineret med et stort udbud af virksomhedsobligationer.

(cite index=”23-4″>Markedet priser i øjeblikket omkring to tredjedele chance for en Fed-rentestigning senere på måneden efter Warshs hawkiske bemærkninger fredag. Det er en markant ændring fra situationen for bare nogle uger siden, hvor et rentestop virkede som det mest sandsynlige udfald.

CPI bliver den næste prøve

Selv hvis fredagens jobtal viser sig svage nok til at tage lidt af presset af Fed, er sagen langtfra afgjort. (cite index=”52-9,52-10″>Syv dage efter jobrapporten, den 11. september, kommer inflationstallene for august, kun fem dage før Feds rentebeslutning den 16. september. Det betyder, at markedet reelt skal vente på to store datapunkter, før der er klarhed. Som en analytiker har formuleret det, kan et svagt jobtal godt lette presset på Fed for at hæve renten, men de kommende inflationstal vil sandsynligvis stadig være det afgørende element.

Hvad betyder det for aktier, dollar og krypto

Reaktionen på Warshs tale ramte bredt. Dollaren styrkedes, mens guld, sølv og bitcoin faldt i første omgang. Aktiemarkedet reagerede mere afdæmpet, men mindre selskaber blev hårdere ramt end de store indeks, fordi udsigten til højere renter i længere tid rammer finansieringsomkostningerne for mindre virksomheder relativt hårdere.

For danske investorer, der følger med i både aktier og valuta, er situationen et godt eksempel på, hvordan amerikansk pengepolitik smitter direkte af på både dollarkursen og kryptomarkedet. Bitcoin har i flere uger ligget fanget i et snævert interval omkring 77.000 til 80.000 dollar, og man kan følge udviklingen løbende på siden om bitcoin-kursen.

Uanset hvad fredagens tal viser, er det tydeligt, at Fed under Warsh har indtaget en mere aggressiv holdning til inflation, end markedet regnede med for bare en måned siden. De kommende to uger med jobtal og inflationsdata vil afgøre, om den holdning omsættes til handling allerede den 16. september, eller om centralbanken vælger at vente lidt endnu.