Privatundervisning er et af de markeder, hvor efterspørgslen sjældent falder. Uddannelse opfattes af de fleste husstande som en investering frem for et forbrugsgode, og det gør sektoren mindre konjunkturfølsom end mange andre serviceerhverv.

Alligevel er den forholdsvis dårligt belyst. Der findes ingen officiel dansk brancheopgørelse for privatundervisning, og de internationale markedsanalyser når frem til vidt forskellige tal for præcis det samme år.

Denne artikel gennemgår, hvad markedet består af, hvordan udbyderne tjener penge, hvad de danske momsregler betyder for driften, og hvilke risici der knytter sig til branchen. Formålet er beskrivende – ikke at vurdere enkelte selskaber.

Hvad dækker begrebet egentlig?

Privatundervisning betegner betalt undervisning uden for det ordinære skolesystem, typisk én-til-én eller i meget små hold.

I forskningslitteraturen kaldes fænomenet ofte shadow education – “skyggeuddannelse”. Udtrykket dækker over, at aktiviteten spejler det formelle uddannelsessystem: den følger de samme fag, de samme læreplaner og den samme eksamensrytme, men foregår i privat regi og betales af familien.

Feltet rummer i praksis flere ret forskellige produkter:

• Lektiehjælp – løbende støtte til det daglige skolearbejde.
• Eksamensforberedelse – intensive forløb op til prøver og eksaminer.
• Fagspecifik undervisning – typisk matematik, fysik, kemi og sprog.
• Test- og optagelsesforberedelse – mest udbredt i lande med adgangsprøver.
• Voksen- og erhvervsrettet undervisning – sprogtræning, efteruddannelse, certificeringer.

Skellet mellem den sidste kategori og de øvrige er ikke bare pædagogisk. Som vi vender tilbage til, er det også skattemæssigt afgørende i Danmark.

Hvor stort er markedet?

Her bliver det interessant – og det er værd at være skeptisk over for enkeltstående tal.

Flere analysehuse har opgjort det globale marked for privatundervisning for samme periode, og resultaterne ligger meget langt fra hinanden.

Spændet er altså mere end en faktor to for det samme år. Det skyldes ikke nødvendigvis fejl, men forskellige afgrænsninger.

Nogle opgørelser tæller kun formaliserede, virksomhedsdrevne udbydere. Andre inkluderer test-forberedelse, digitale abonnementstjenester eller voksenundervisning. Og en betydelig del af markedet – undervisning aftalt direkte mellem en studerende og en familie – bliver sjældent registreret nogen steder.

For en investor eller analytiker er den praktiske konsekvens klar: brug kun disse tal til at fastslå en retning, ikke et niveau. Vækstraterne, der typisk anslås til 7-12 procent årligt, er mere sammenlignelige end de absolutte beløb, fordi de i højere grad afspejler den samme underliggende udvikling.

Samstemmende peger analyserne desuden på, at Asien-Stillehavsområdet udgør den klart største andel, og at online-segmentet vokser hurtigst, mens fysisk undervisning fortsat udgør hovedparten af omsætningen.

Hvad driver væksten?

Fire faktorer går igen på tværs af analyserne – og de er værd at skelne mellem, fordi de har forskellig holdbarhed.

Strukturel efterspørgsel. I uddannelsessystemer med høj konkurrence om videregående pladser er supplerende undervisning en etableret norm frem for en undtagelse. Den efterspørgsel er stabil og lidet prisfølsom.

Digital distribution. Videobaseret undervisning fjerner den geografiske begrænsning. Det udvider både kundegrundlaget og – mindst lige så vigtigt – rekrutteringsgrundlaget for undervisere. I lande med store afstande er det en betydelig fordel.

Faglig efterslæb efter nedlukningerne. Perioden med fjernundervisning efterlod målbare huller i flere lande, hvilket gav sektoren et løft. Det er dog en midlertidig drivkraft, som gradvist aftager.

Teknologi i undervisningen. Adaptive test, automatisk niveaubestemmelse og AI-understøttet forberedelse markedsføres som en effektivitetsgevinst. Her er dokumentationen fortsat begrænset, og en del af omtalen er markedsføring snarere end målte resultater.

Forretningsmodellerne

Sektoren rummer fire grundlæggende modeller, som har helt forskellige økonomiske egenskaber.

Den afgørende forskel ligger i, hvem der bærer kvalitetsansvaret.

En marketplace formidler kontakt og tager en andel. En full-service-udbyder påtager sig at udvælge underviseren, matche vedkommende med eleven og følge op på forløbet – og kan derfor tage en højere pris, men har samtidig langt højere driftsomkostninger per solgt time.

Enhedsøkonomien bag en time

En undervisningstime er et arbejdsintensivt produkt. Marginalen er derfor strukturelt begrænset, uanset hvor moderne platformen er.

De væsentligste omkostningsposter er:

• Vederlag til underviseren – den klart største enkeltpost.
• Rekruttering og screening – undervisere er typisk studerende med høj udskiftning.
• Matchning og kundeservice – den del, familier reelt betaler ekstra for.
• Platform og teknologi – booking, betaling, videoværktøj.
• Markedsføring og kundeanskaffelse – ofte den post, der afgør, om modellen løber rundt.

Det sidste punkt er værd at hæfte sig ved. Fordi et forløb typisk er tidsbegrænset – mange familier køber hjælp op til en bestemt eksamen – skal kundeanskaffelsesomkostningen tjenes hjem over relativt få timer. Modeller, der lykkes med at forlænge kundeforholdet, har derfor en markant bedre økonomi end modeller, der sælger enkeltforløb.

Momsreglerne i Danmark

Her er en detalje, som overrasker mange, der overvejer at starte i branchen.

Hovedreglen i momsloven § 13, stk. 1, nr. 3, er, at undervisning er fritaget for moms. Fritagelsen omfatter skoleundervisning, undervisning på videregående uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse og anden undervisning af skolemæssig eller faglig karakter.

Bestemmelsen nævner desuden udtrykkeligt privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau. Klassisk privatundervisning i skolefag falder altså som udgangspunkt uden for momspligten.

Undtagelsen er central for forretningsmodellen: fritagelsen omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og institutioner. Erhvervsrettet kursusvirksomhed er dermed momspligtig.

Skattestyrelsen gennemgår afgrænsningen i detaljer i Den juridiske vejledning, blandt andet i afsnittet om hovedreglen for momsfritagelse af undervisning.

To praktiske konsekvenser er værd at fremhæve.

For det første er momsfritagelse ikke ubetinget en fordel. Når salget er momsfritaget, kan der som udgangspunkt heller ikke fradrages moms på virksomhedens indkøb – software, markedsføring, kontor. For en udbyder med betydelige omkostninger kan det trække mærkbart i regnskabet.

For det andet skaber blandede aktiviteter administrativ kompleksitet. En virksomhed, der både sælger momsfri elevundervisning og momspligtige erhvervskurser, skal håndtere delvis fradragsret. Det er et område, hvor det som regel er billigere at spørge en rådgiver på forhånd end at rette op bagefter.

Det offentlige tilbud som rammevilkår

Privatmarkedet eksisterer ikke i et tomrum. I Norden findes lovbestemte offentlige tilbud, som både konkurrerer med og komplementerer de private aktører.

I Danmark følger det af folkeskoleloven § 15, stk. 2, at der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden. Siden 2019 indgår aktiviteten som en del af den almindelige undervisningstid frem for som et tilvalg placeret i ydertimerne.

I Norge er ordningen anderledes indrettet. Efter opplæringslova skal kommunerne tilbyde gratis leksehjelp til elever i grunnskolen. Der skal som minimum tilbydes otte ugentlige timer, som kommunen frit fordeler på 1.-10. trin, deltagelsen er frivillig, og hjælpen regnes ikke som en del af selve undervisningen, men skal ses i sammenhæng med den.

Ved siden af det offentlige tilbud opererer private aktører med en anden værdiproposition: individuel matchning, kontinuitet med samme underviser og tilrettelæggelse efter elevens konkrete faglige huller frem for efter en gruppe. I Norge tilbyder blandt andre GoTutor privatundervisning til elever i grunnskolen og på videregående, både fysisk og som nettundervisning i hele landet.

Netop den geografiske dimension er en del af forklaringen på, at nettundervisning har fået fodfæste hurtigere i Norge end i tættere befolkede markeder. Når afstanden mellem elev og kvalificeret underviser er stor, flytter distributionen online af nødvendighed — ikke af mode.

Risici og kritikpunkter

En nøgtern gennemgang skal også rumme indvendingerne.

Ulighed. Kritikken af shadow education handler grundlæggende om, at betalt supplerende undervisning risikerer at forstærke forskelle, der har rod i familiens økonomi. I flere lande har det ført til politisk regulering af sektoren – en reel risikofaktor for aktører med koncentreret markedseksponering.

Ingen autorisationskrav. Der er ikke krav om læreruddannelse for at undervise privat. Kvaliteten afhænger derfor helt af den enkelte udbyders egen screening, og den varierer betydeligt.

Aftalevilkår. Bindingsperioder, afbudsfrister og pakkeforløb betalt forud er tilbagevendende kilder til utilfredshed. For udbyderen er forudbetaling god likviditet; for kunden er den en risiko, hvis forløbet ikke matcher behovet.

Datakvalitet. Som tabellen ovenfor viser, er markedets størrelse dårligt belyst. Enhver analyse, der bygger på ét enkelt markedsestimat, hviler på et svagere grundlag, end den ser ud til.

Personaleafhængighed. Modellen står og falder med adgangen til dygtige undervisere. Da hovedparten er studerende, er udskiftningen høj, og rekruttering er en løbende driftsomkostning — ikke en engangsinvestering.

Hvad man bør se efter

Uanset om man betragter branchen som kunde eller som investor, er det de samme forhold, der siger noget om kvaliteten af forretningen:

• Hvem bærer ansvaret for matchningen – platformen eller familien selv?
• Hvordan screenes underviserne, og kan processen dokumenteres?
• Hvordan er aftalevilkårene – bindingsperiode, afbudsfrist, forudbetaling?
• Hvor stor en del af omsætningen er tilbagevendende frem for enkeltforløb?
• Er aktiviteterne momsfritagne, momspligtige eller blandede – og er det håndteret korrekt?
• Hvor afhængig er modellen af ét geografisk marked med politisk regulering af sektoren?

Ofte stillede spørgsmål

Er privatundervisning momsfritaget i Danmark?

Som udgangspunkt ja. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 3, fritager undervisning af skolemæssig eller faglig karakter, og nævner udtrykkeligt privattimer givet af undervisere på skole- eller universitetsniveau.

Hvornår skal der så lægges moms på undervisning?

Fritagelsen omfatter ikke kursusvirksomhed, der drives med gevinst for øje og primært retter sig mod virksomheder og institutioner. Erhvervsrettede kurser er derfor momspligtige.

Betyder momsfritagelse, at virksomheden slipper billigere?

Ikke nødvendigvis. Momsfritaget salg medfører som udgangspunkt, at der heller ikke er fradrag for moms på virksomhedens indkøb. Ved blandede aktiviteter opstår desuden delvis fradragsret, som kræver administration.

Hvor stort er det globale marked for privatundervisning?

Estimaterne for 2025 spænder fra omkring 67 til over 150 mia. USD afhængigt af analysehus og afgrænsning. Vækstraterne på typisk 7-12 procent årligt er mere sammenlignelige end de absolutte beløb.

Konkurrerer private udbydere med de offentlige tilbud?

Delvist. De offentlige ordninger – lektiehjælp og faglig fordybelse i Danmark, gratis leksehjelp i Norge – er gruppebaserede. Private udbydere sælger primært individuel matchning og kontinuitet, hvilket er et andet produkt.

Hvad er den største driftsmæssige risiko i branchen?

Adgangen til kvalificerede undervisere. Hovedparten er studerende med naturligt høj udskiftning, hvilket gør rekruttering til en løbende omkostning frem for en engangsinvestering.

Hvorfor er markedsdataene så usikre?

Fordi afgrænsningerne varierer, og fordi en betydelig del af markedet består af aftaler indgået direkte mellem familier og undervisere. Den aktivitet registreres sjældent statistisk.