Det så ellers ud til at være afgjort. I slutningen af juli priste markedet en renteforhøjelse fra den amerikanske centralbank i september til over 80 procent sandsynlighed. I dag er billedet et helt andet, og investorer, valutahandlere og obligationsejere sidder tilbage med et af de mest usikre rentemøder i årevis.
Baggrunden er en usædvanlig svingende strøm af nøgletal, der på skift har fået renteforventningerne til at hoppe frem og tilbage. Det har vi tidligere beskrevet i artiklen om det historiske hawkiske oprør i Fed, men siden da er situationen blevet endnu mere kaotisk.
Et jobtal der vendte alt på hovedet
Den 7. august kom det tal, der for alvor rystede markedet. I stedet for den ventede jobvækst på 80.000 til 85.000 stillinger, mistede den amerikanske økonomi 23.000 job i juli. I juli mistede USA 23.000 job, hvilket var fuldstændig uventet, mens konsensus var, at USA ville skabe mellem 80.000 og 85.000 job. Ledigheden faldt ganske vist til 4,1 procent, men det skyldtes primært, at et stort antal mennesker forlod arbejdsstyrken helt.
Reaktionen var øjeblikkelig. På CME’s FedWatch-værktøj lå sandsynligheden for at Fed fastholder renten på 60 procent, mod 45 procent dagen før og kun en ud af tre en uge tidligere. Det er en dramatisk omvæltning på blot få dage, og den understreger hvor følsomt markedet er over for nye data i øjeblikket.
Fra 82 procent til under 50 i løbet af tre uger
For at forstå hvor voldsomt sving der har været tale om, er det værd at se på udviklingen i markedets prisfastsættelse over sommeren. Tallene stammer fra CME’s FedWatch-værktøj og prediktionsmarkeder, og de tegner et billede af et marked der reagerer kraftigt på hver eneste nøgletalsudgivelse.
| Tidspunkt | Udløsende begivenhed | Sandsynlighed for renteforhøjelse i september |
|---|---|---|
| Ultimo juli | Stigende oliepriser og Iran-konflikt | Omkring 82 procent |
| 7. august | Overraskende svagt jobtal (-23.000) | Faldt til cirka 40 procent |
| 12. august | Mild kerneinflation (CPI på 3,4 procent) | Ned mod 42 procent |
Den mildere inflationsrapport midt i august forstærkede kun tendensen. Forbrugerprisindekset steg 0,1 procent i juli ifølge Bureau of Labor Statistics, mens kerne-CPI steg 0,2 procent, og på årsbasis lå inflationen på henholdsvis 3,4 og 2,5 procent, begge 0,1 procentpoint lavere end i juni. Aktiefutures steg efter offentliggørelsen, mens renterne på statsobligationer faldt bredt, og handlere sænkede yderligere sandsynligheden for en septemberforhøjelse til 42 procent.
Fed-chef Warsh fanget mellem to hensyn
Fed-formand Kevin Warsh, der overtog roret tidligere på året, står nu i en usædvanlig svær situation. På den ene side presser han offentligt på for at bekæmpe en inflation, der stadig ligger godt over målsætningen på 2 procent. På den anden side viser arbejdsmarkedet nu tydelige tegn på svaghed, hvilket normalt taler for lempeligere snarere end strammere pengepolitik.
Uenigheden i komitéen understreger hvor delt Fed er for tiden. Julimødet i Federal Open Market Committee bød på tre dissenser til fordel for en kvart procentpoint renteforhøjelse, første gang i et årti at tre medlemmer har stemt i samme retning. Samtidig advarer flere regionale Fed-formænd om, at man venter for længe med at handle på inflationen, mens andre peger på det svækkede arbejdsmarked som det største problem lige nu.
Obligationsmarkedet har allerede talt
Selvom rentebeslutningen først falder den 16. september, har de lange renter allerede reageret kraftigt på usikkerheden hen over sommeren. Under Warshs pressemøde efter julimødet sendte hans hårde retorik obligationsmarkedet i vejret. Den 30-årige amerikanske statsobligationsrente sprang fra omkring 5,1 procent til 5,21 procent, det højeste niveau siden 2007, mens den 10-årige rente steg fra lige over 4,61 procent til næsten 4,69 procent. Bevægelsen er siden delvist reverseret efter det svage jobtal, men episoden viste tydeligt, at markedet ikke længere blot tager Feds ord for gode varer.
Hvad betyder det for dollar og euro
Valutamarkedet har fulgt renteforventningerne tæt, om end ikke altid lige lineært. Efter jobtallet burde dollaren normalt være svækket markant, men bevægelsen i euroen mod dollaren har været mere afdæmpet end man kunne forvente. Markedsdeltagere tolkede de faldende renter som en reduceret sandsynlighed for en Fed-renteforhøjelse i oktober, med sandsynligheden faldende til omkring 59 procent, hvilket normalt ville svække dollaren, da lavere renter mindsker valutaens tiltrækningskraft for renteorienterede investorer. Den, der ønsker at følge udviklingen tæt, kan holde øje med den aktuelle dollarkurs over for kronen samt eurokursen, som begge er direkte påvirket af renteforventningerne fra Washington.
Datastrømmen frem mod september
Der er stadig flere vigtige nøgletal på vej, før Fed skal træffe sin endelige beslutning. Blandt andet mangler augusts jobtal og en ny inflationsmåling, og begge kan sagtens vende billedet igen. Som en økonom fra Truist har påpeget, understøtter de seneste data overordnet et fortsat pausescenarie, men der er stadig meget data der skal analyseres inden det endelige møde i midten af september.
Uanset udfaldet er det tydeligt, at markedet befinder sig i en periode med usædvanlig stor usikkerhed om den amerikanske pengepolitik. For investorer, der følger renteudviklingen tæt, kan det være værd at holde øje med både obligationsrenter, valutakurser og aktiemarkedets reaktioner i ugerne op til det afgørende møde den 16. september.

