spot_img
ForsideNyhederneValg af elselskab: Dette skal du overveje

Valg af elselskab: Dette skal du overveje

Er du på udkig efter et nyt elselskab, er du måske allerede stødt ind i et virvar af valgmuligheder. For at gøre det lidt nemmere har vi samlet en række gode overvejelser, du bør gøre dig, inden du vælger dit næste elselskab. I denne artikel kigger vi nærmere på elpriser, bindingsperioder og fordelene ved grøn strøm, så du bliver klædt på til at vælge det rette elselskab for dig.

Oversigt over billige elselskaber

Med et utal af elselskaber at vælge mellem kan det virke som en uoverskuelig opgave at finde frem til det rette. Dog behøver det slet ikke være så kompliceret. Følg denne guide og find det billigste elselskab, der passer til lige netop dine behov. Guiden giver dig en oversigt over en række udvalgte elselskaber, der er de bedste af de billigste på markedet lige nu, og sammenligner dem med henhold til priser, dækningsnetværk og kundetilfredshed. Elselskaberne er ovenikøbet rangeret ud fra deres Trustpilot-anmeldelser, så du også kan sammenligne forbrugernes vurderinger.   

Sammenlign priser på elselskaber

Når man skal vælge elselskab, vil prisen ofte være den afgørende faktor for de fleste. Ved sammenligning af priser hos elselskaber er det vigtigt, at du specifikt kigger på kWh-timeprisen og abonnementsprisen i forhold til det, du betaler hos dit nuværende elselskab. Det er nemlig her prisen kan variere fra selskab til selskab. Et godt råd er, at hvis et elselskab har en høj abonnementspris, men en lav kWh-pris, kan det kun betale sig at have et abonnement, hvis dit elforbrug også er højt. Ligger dit elforbrug omvendt i den lave ende, er det fordelagtigt at vælge den lavere kWh-pris. Når du sammenligner priser mellem elselskaber, er det altså vigtigt, at du har kendskab til dit eget forbrug og behov.  

Undersøg bindingsperioden

Når du indgår en aftale med et elselskab, skal du være opmærksom på, om aftalen indeholder en bindingsperiode. Nogle elaftaler er helt uden binding med fri mulighed for opsigelse, mens andre aftaler indeholder en bindingsperiode på op til 6 måneder. I mange abonnementsaftaler er der også en bindingsperiode, som man ikke frit kan opsige før dens ophør. Opsiger du din elaftale, inden bindingsperioden er udløbet, kan elselskabet nemlig kræve et gebyr for brud på aftalen. I valg af elselskab og aftale skal du derfor beslutte dig for, om du ønsker at binde dig til et selskab eller ej.  

Grøn strøm

For mange er valg af elselskab et spørgsmål om valg af grøn energi. Er du på udkig efter et miljøbevidst elselskab, kan det være en god idé at sammenligne, hvor stor en del af elselskabernes energi, der er grøn. Der er tale om grøn strøm, når størstedelen af strømmen stammer fra vedvarende energikilder såsom solceller, vandkraft og vindmøller. De store fordele ved grøn strøm er, at den har en lavere CO2-udledning, og at den typisk også er billig. Med grøn energi er der penge at spare, når du bruger strøm på de rigtige tidspunkter af dagen. Du kan her finde en oversigt over elprisen time for time og se, hvornår der er billig strøm. Den grønne strøm er som regel billigst om natten, men kan også være billig om dagen, når det er solrigt eller blæsevejr. Netop på disse tidspunkter er der altså penge at spare med grøn strøm.     

latest articles