spot_img
ForsideNyhederneOptimer din søvn og få et bedre arbejdsliv

Optimer din søvn og få et bedre arbejdsliv

I de erhvervsaktive år bruger de fleste af os mere end en tredjedel af vores tid på arbejde. Netop fordi vi bruger så lang tid på det, er det vigtigt at vores arbejdsdag og vores arbejdsliv i det hele taget fungerer, og vi trives. Her er søvn en vigtig faktor, for hvis vi sover for lidt eller for dårligt, yder vi ikke vores optimale og oplever heller ikke at trives. Læs med her og få gode råd til at sove bedre, så du kan fungere bedre i dit arbejdsliv og i fritiden.

Der findes mange gode råd, når det kommer til søvn og sovevaner, og ikke alle har glæde af de samme råd. Vi er alle forskellige, og således kan nogle mennesker eksempelvis godt tåle at drikke kaffe inden sengetid, mens andre ikke kan. Der findes dog nogle overordnede råd, man kan følge, hvis man gerne vil optimere sin søvn.

Pacificer kroppen med en kugledyne

Et af de nyere sovetips er at sove med en kugledyne. En kugledyne er en tung dyne, der tynger kroppen ned. Forskning viser, at en tung dyne kan have en positiv effekt på evnen til at falde i søvn og sove dybt hele natten, og årsagen hertil bunder i, at man så at sige bliver pacificeret af tyngden og dermed får ro på kroppen. Har man ro på kroppen, er det lettere at få ro på tankerne, og så er vejen lagt for en god nats søvn.

Få ro på tankerne med puslespil eller oprydning

Netop ro på tankerne er af stor betydning for om vi kan falde i søvn, og hvordan søvnen forløber. Her kan man ty til det klassiske råd om at slukke for elektronik som telefon, fjernsyn og computer mindst en halv time inden man skal i seng for at få så lidt input som muligt, som hjernen skal forholde sig til.

Børst tænder i god tid, og brug så tiden inden du skal i seng på stille gøremål som at lægge tøj sammen, male i en malebog eller lægge tøj sammen. Disse sysler kræver ikke den store hjernekraft, og dermed kan du få ro på tankerne, så du bedre kan falde i søvn.

Lyt til beroligende musik eller historier

Hvis du stadig ikke kan falde i søvn, kan det være en mulighed at lytte til søvndyssende historier på telefonen. Der findes en lang række historier, der er designet til at få lytteren til at slappe af, og mange af dem er meget effektive og man når ikke at høre dem til ende før man er faldet i søvn. Her kan det være nyttigt at slå reklamer fra, hvis det er muligt, da man kan blive forstyrret af dem og vågne, netop som søvnen havde indfundet sig.

Den beroligende effekt kan man også opnå ved at lytte til afslappende musik med lav frekvens. De dybe, langsomme toner påvirker de centre i hjernen, der styrer vores evne til at slappe af, og dem kan man altså styrke ved at lytte til denne type af musik. Man kan med fordel lytte allerede, mens man for eksempel lægger tøj sammen eller rydder op inden man skal i seng for på den måde at forberede kroppen på snart at gå til ro, men altså også, når man er kommet i seng.

Der er med andre ord flere metoder, man kan benytte sig af for at optimere sin søvn og dermed få en bedre dag. Man kan gå så langt som til at sige, at med en god søvn får man mere ud af livet, og hvem vil ikke gerne have det.

latest articles