Moms, også kendt som merværdiafgift (MVA) i nogle lande, er en skat, der pålægges forbrugsgoder og tjenester. Det er en afgift, der indsamles på forskellige niveauer af forsyningskæden, hvilket gør det til en vigtig indtægtskilde for mange nationale samfund.

Moms er en af de mest omdiskuterede skatter i Danmark. Den er både vigtig for statens indtægter og for forbrugerne. Men moms er også en kompleks skat, der kan være svær at forstå – selvom om den ikke behøver at være det.

Hvad er moms?

Først og fremmest så er moms en forbrugsskat, der pålægges varer og tjenester ved hver fase af forsyningskæden, fra producent til forbruger. Moms har en procentuel sats, der er beregnet af den merværdi, som hver aktør i forsyningskæden tilføjer produktet eller tjenesten – lær mere om moms og lovgivningen her.

Momsen fungerer ved at tilføje en procentdel af produktets eller tjenestens værdi til prisen. Det sker ved hver transaktion i forsyningskæden. Når forbrugeren endelig køber produktet eller tjenesten, inkluderes momsen i prisen, og den indsamlede moms sendes til skattevæsenet.

Et eksempel

Lad os se nærmere på, hvordan moms fungerer, ved at tage et eksempel. Antag, at du køber en ny computer – for at forstå, hvordan moms fungerer, skal vi se på de forskellige niveauer af forsyningskæden.

• Producenten af computeren køber materialer og komponenter for at bygge den. Når de sælger den færdige computer til en forhandler, pålægger de en moms på 25 % af produktets værdi. Hvis computeren koster 10.000 kroner, tilføjes der 2.500 kroner i moms.
• Forhandleren køber computeren fra producenten og sælger den derefter til dig, forbrugeren. Forhandleren kan vælge at sælge computeren til en højere pris og inkludere moms i prisen. Hvis forhandleren beslutter at opkræve en moms på 25 %, vil prisen for computeren være 12.500 kroner. De vil derefter indsende de 2.500 kroner i moms til skattevæsenet.
• Forbrugeren køber computeren og betaler de 12.500 kroner. Af dette beløb er 2.500 kroner moms, som forhandleren vil sende til skattevæsenet.

Typer af moms

Der er som udgangspunkt to typer moms, som du skal kende: salgsmoms og købsmoms.

Her er salgsmoms den moms, som en virksomhed betaler, når den køber varer og tjenester. Virksomheder kan trække denne moms fra den moms, de skylder på de varer og tjenester, de sælger. Salgsmoms reducerer dermed de samlede omkostninger for virksomhederne.

Derimod så er købsmoms den moms, som en virksomhed opkræver, når den sælger varer og tjenester. Den opkrævede købsmoms føjes til prisen for de varer eller tjenester, der sælges.

Hvad er formålet med moms?

Når det kommer til et lands økonomi, så tjener moms flere formål. Det kan være som indkomstkilde, eftersom moms genererer betydelige indtægter for en regering, som kan bruges til at finansiere offentlige tjenester som sundhed, uddannelse og infrastruktur.

Det kan også være som et forbrugskontrol, eftersom det kan bruges som et redskab til at styre forbrugsmønstre. Ved at ændre momssatserne på bestemte varer eller tjenester kan regeringen påvirke, hvad folk køber. Højere moms kan reducere efterspørgslen efter visse varer, mens lavere moms kan fremme forbruget af andre.

Det kan også være med til at reducere det sorte marked ved at give incitament til virksomheder, så de opererer lovligt og betaler skat. Hvis en virksomhed ikke rapporterer eller betaler den moms, de skylder, risikerer de nemlig juridiske konsekvenser.

Til sidst er der også selve fordelingen af skattebyrden. Moms er normalt en progressiv skat, da den påvirker folk med højere indkomster mere, eftersom de ofte forbruger mere, og dette kan bruges til at reducere økonomiske uligheder i samfundet.

Moms varierer fra land til land

Det er også vigtigt at huske på, at moms varierer fra land til land. Denne variation kan illustreres i momssatser. Her kan der tages fat i nogle eksempler.

Danmark har en høj momsrate på 25 %, hvilket gør den til en af de højeste i verden. Dette skyldes vores regerings ønske om at finansiere velfærdsydelser og reducere uligheden. USA har ikke en national moms, men staterne kan pålægge deres egne salgsskatter. Disse skatter varierer fra stat til stat og kan omfatte fødevarer og varer såsom elektronik.

Tager man et andet nordisk land som Norge, så har landet en differentieret momsstruktur med en standardsats på 25 % og en nedsat sats på 15 %. Den nedsatte sats anvendes på visse varer og tjenester som bøger, aviser og kollektiv transport.

Et land med en mindre momssats er til gengæld Japan, som har en standard momssats på 10 %, mens der er en nedsat sats på 8 % for nogle basisvarer såsom fødevarer og dagligvarer. Disse satser kan dermed have en stor indflydelse på priserne på de samme goder fra land til land, hvilket du som privatforbruger altid kan huske på, hvis du vælger at handle i udlandet.