Sjældent har markedet skiftet mening så hurtigt om, hvad den amerikanske centralbank vil gøre. På bare tre uger er sandsynligheden for en renteforhøjelse ved Feds møde den 16. september svinget fra over 70 procent til under 35 procent, og pendulet kan sagtens svinge tilbage igen, inden mødet finder sted.
Baggrunden er en usædvanlig konflikt inde i selve Fed. Da centralbanken den 29. juli for femte møde i træk valgte at holde renten uændret i intervallet 3,50 til 3,75 procent, var afstemningen alt andet end rolig. Tre regionale Fed-direktører, Lorie Logan, Neel Kashkari og Beth Hammack, stemte for en øjeblikkelig renteforhøjelse, den mest markante splittelse i komitéen i omkring et årti. Fed-formand Kevin Warsh kaldte det selv en “family fight”.
Fra hold til hausse-frygt på få dage
Umiddelbart efter mødet steg markedets forventning til en renteforhøjelse kraftigt. I begyndelsen af august rapporterede flere analysehuse, at både prognosemarkeder og futures priste odds for en forhøjelse på over 70 procent, drevet af udmeldinger fra flere Fed-medlemmer. Guvernør Lisa Cook sagde offentligt, at hun var klar til at støtte en stramning, hvis inflationen ikke kølede af, mens Kashkari gik så langt som at antyde, at op til tre rentestigninger inden årets udgang ikke var utænkeligt.
Det skabte i en periode et billede af, at Warsh selv privat havde signaleret parathed til en forhøjelse, hvis kommende data kom hedere ud end ventet, ifølge en rapportering baseret på Financial Times’ kilder. Emnet handler i høj grad om troværdighed: Kernemedlemmer i Fed har peget på, at inflationen har ligget over 2 procent i mere end fem år, og at det svækker tilliden til centralbanken, hvis den ikke reagerer.
Svage jobtal vendte billedet
Men billedet ændrede sig drastisk i midten af august. Jobrapporten for juli, som udkom den 7. august, viste et markant fald i beskæftigelsen i stedet for den ventede vækst, og det fik odds for en forhøjelse til at styrtdykke. Da inflationstallet for juli landede den 12. august på 3,4 procent, en let opbremsning fra måneden før, faldt sandsynligheden for en septemberforhøjelse yderligere. Flere kilder pegede på, at odds var halveret siden slutningen af juli.
Den seneste udvikling kom den 17. august, hvor Goldman Sachs’ cheføkonom Jan Hatzius i en analyse vurderede, at markedets prisfastsættelse af renten var for aggressiv, og at inflationen med større sandsynlighed forbedres end forværres resten af året. Det fik Bitcoin til at holde sig omkring 63.500 dollar, hvilket viser, hvor tæt sammenkoblet rentespekulationen og risikofyldte aktiver som kryptovaluta er blevet.
Overblik: Sådan har oddsene bevæget sig
| Dato | Begivenhed | Vurderet sandsynlighed for renteforhøjelse i september |
|---|---|---|
| 29. juli | FOMC holder renten, tre dissenser for forhøjelse | Cirka 60-77 procent |
| 4.-6. august | Hawkiske udmeldinger fra Cook og Kashkari | Cirka 56-67 procent |
| 7. august | Svag jobrapport for juli | Fald til omkring 44 procent |
| 12. august | Inflationstal for juli på 3,4 procent | Yderligere fald mod 34 procent |
| 17. august | Goldman Sachs nedjusterer forventningerne | Fortsat lavt, under 35 procent |
Tallene stammer fra forskellige kilder og metoder, herunder CME’s FedWatch-værktøj og prognosemarkederne Polymarket og Kalshi, så de skal læses som retningsgivende snarere end præcise facitlister. Men mønsteret er tydeligt: Markedet reagerer nu voldsomt på hver enkelt datapunkt.
Alle øjne på Jackson Hole
Den næste store begivenhed er det årlige økonomiske symposium i Jackson Hole, som løber fra 27. til 29. august. Her holder Kevin Warsh sin første store tale som Fed-formand fredag den 28. august. Warsh har selv sagt, at talen skal handle om overordnede strukturelle spørgsmål frem for konkret vejledning om renten, men markedet vil uden tvivl lede efter enhver antydning af retning før det afgørende møde den 16. september.
Inden da venter yderligere nøgletal, blandt andet FOMC’s referat fra julimødet den 19. august og det foretrukne inflationsmål PCE den 26. august. Hvert af disse tal kan i praksis flytte oddsene igen, ligesom vi har set det tidligere på siden, blandt andet i vores gennemgang af, hvordan svage jobtal og mild inflation sendte rentefesten ud i det uvisse.
Hvad betyder det for dollar og risikoaktiver
Den bagvedliggende årsag til hele dramaet er krigen mellem USA og Iran, som lukkede Hormuzstrædet og sendte olieprisen op i tre cifre tidligere på året. Den energichokerede inflation er den direkte forklaring på, hvorfor tre Fed-direktører brød med flertallet i juli. Så længe konflikten ulmer, vil olieprisen fortsat kunne trække inflationsforventningerne op igen med kort varsel, uanset hvad de seneste forbrugertal viser.
For dollarkursen har usikkerheden allerede givet udsving. Kronen har handlet i et snævert bånd over for dollaren i august, men enhver ny bevægelse i renteoddsene kan hurtigt sætte gang i valutamarkedet igen, som det også er set i tidligere runder af tovtrækningen om Feds rentelinje. For kryptomarkedet gælder samme logik: Bitcoin har handlet fastlåst mellem cirka 62.000 og 66.000 dollar i flere uger, og hverken hawkiske eller duvagtige signaler fra Fed har for alvor kunnet bryde den range, så længe investorerne afventer klarhed. Den, der ønsker at følge udviklingen i realtid, kan holde øje med udviklingen på siden om Bitcoin-kursen.
Konklusionen lige nu er, at ingen med sikkerhed kan sige, om Fed hæver, holder eller i sjældne tilfælde sænker renten den 16. september. Det eneste, der er sikkert, er, at både aktiemarkedet, dollaren og kryptovalutaerne vil fortsætte med at reagere kraftigt på hvert eneste nøgletal, der udkommer i de kommende uger.