Våbenaktier — eller mere præcist forsvarsaktier — er blevet et af de mest omtalte emner blandt investorer efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Nogle selskaber er steget flere hundrede procent, hvilket har fået mange til at overveje sektoren.

Men spørgsmålet “er våbenaktier en god investering?” har to helt forskellige dimensioner: en etisk og en finansiel. Denne artikel gennemgår begge sider neutralt — uden at give en anbefaling — så du selv kan afgøre, om det passer til dine værdier og din portefølje. Vil du gå mere i dybden, har vi også en bredere artikel om våbenaktier og forsvarsindustrien samt en dedikeret side på vaabenaktier.dk.

Hvad er våbenaktier?

Våbenaktier er aktier i virksomheder, der designer, producerer og sælger militært udstyr — jagerfly, kampvogne, missiler, ammunition, ubåde, radarsystemer og droner. Nogle af selskaberne laver også civile produkter (for eksempel jetmotorer), men kerneforretningen er militær.

Hvordan tjener de penge?

Forretningsmodellen adskiller sig fra de fleste andre industrier:

• Statslige kontrakter: Langt størstedelen af indtægterne kommer fra regeringer — først og fremmest USA’s forsvarsministerium og NATO-landene.
• Langsigtede programmer: Våbenprogrammer kan løbe i årtier (F-35-programmet strækker sig for eksempel årtier frem), hvilket giver en usædvanlig forudsigelig indtjening.
• Eftermarked: En stor del af indtjeningen kommer fra vedligehold, reservedele, opgraderinger og træning i hele produktets levetid — ofte med højere marginer end selve salget.

De store spillere

Sektoren domineres af en håndfuld store selskaber.

De amerikanske giganter tæller Lockheed Martin, RTX (Raytheon), Northrop Grumman og General Dynamics. I Europa er de mest omtalte tyske Rheinmetall, britiske BAE Systems, svenske Saab og italienske Leonardo. Vil man sprede risikoen, findes der desuden brede forsvars-ETF’er.

Argumenterne for og imod

Diskussionen om våbenaktier deler sig i to spor — et finansielt og et etisk.

Det, tilhængere fremhæver (finansielt)

• Stabile, statslige kunder: Kunderne er regeringer, der sjældent går konkurs, og som indgår kontrakter, der løber mange år frem.
• Modstandsdygtighed i kriser: Historisk er forsvarsaktier ofte faldet mindre end det brede marked under økonomiske kriser (som i 2000-2002 og 2008), fordi forsvarsbudgetter ikke afhænger af forbrugernes humør.
• Strukturel medvind: Europa har efter 2022 markant øget sine forsvarsbudgetter — fra omkring 1,6 % af BNP mod mål på 3-5 % over de kommende år. Det er en langsigtet, ikke blot cyklisk, udvikling.
• Stærk markedsposition: Meget få selskaber kan bygge for eksempel femtegenerations kampfly eller atomubåde, hvilket giver de etablerede spillere en stærk position.

Det, kritikere fremhæver (finansielt og etisk)

• Man tjener på konflikt: Kritikere fremhæver, at kurserne ofte stiger, netop når krig og menneskelig lidelse tiltager. Det er for nogle et grundlæggende moralsk problem.
• Politisk risiko: Store kontrakter kan annulleres ved budgetnedskæringer eller politiske skift (som da F-22-programmet blev afkortet).
• Svag vækst i fredstider: I den forholdsvis fredelige periode 2011-2020 klarede forsvarsaktier sig faktisk dårligere end det brede marked. En fredsaftale i Ukraine kunne få sektoren til at falde markant.
• ESG-fravalg og eksportrestriktioner: Mange ESG-fonde (blandt andet det norske oliefond og flere danske pensionskasser) fravælger våbenaktier, hvilket kan begrænse efterspørgslen. Amerikanske eksportregler (ITAR) begrænser desuden, hvem der må sælges til.

Det etiske dilemma — begge sider

Fordi dette er et spørgsmål om værdier, er det værd at gengive argumenterne, som de to sider fremfører dem — uden at tage stilling.

De, der forsvarer at investere, argumenterer typisk med, at et troværdigt forsvar er en forudsætning for fred og afskrækkelse, at mange af produkterne er defensive (for eksempel luftforsvar, der nedskyder indkommende missiler), og at selskaberne eksisterer, uanset om den enkelte investerer eller ej.

De, der er imod, argumenterer med, at våben dræber uanset det erklærede formål, at forsvarsindustrien har en økonomisk interesse i fortsatte konflikter (det, præsident Eisenhower kaldte “det militærindustrielle kompleks”), og at man ikke ønsker at tjene på død — samt at nogle våben sælges til autoritære regimer.

Der findes ikke ét rigtigt svar. Det er en personlig afvejning, som den enkelte investor må træffe.

Vigtigt om værdiansættelsen i 2026

Her er en nuance, der er afgørende, hvis man overvejer sektoren i dag: den billige indgang var i 2022, ikke i 2026.

Flere af de europæiske forsvarsaktier er steget ekstraordinært. Rheinmetall gik for eksempel fra under 100 euro i begyndelsen af 2022 til en rekord over 2.000 euro i 2025 — men er siden faldet omkring 25 % tilbage. Sektoren som helhed handler nu til høje værdiansættelser (P/E over 40 for flere europæiske navne), hvilket er højt for industriselskaber og gør aktierne følsomme over for skuffelser og over for et eventuelt sikkerhedspolitisk stemningsskifte. Du kan læse mere i vores dybere gennemgang af Rheinmetall-aktien.

Alternativer, hvis man ikke vil eje våben direkte

Nogle investorer, der er tiltrukket af sektorens medvind, men ikke ønsker at eje ren våbenproduktion, kigger på beslægtede områder:

• Defense tech / dataanalyse (selskaber, der leverer software og logistik til militæret uden selv at producere våben).
• Aerospace med en blanding af civil og militær (for eksempel store flyproducenter).
• Cybersikkerhed, som er rent defensivt.

Det er dog værd at bemærke, at “renheden” varierer, og at grænserne kan være flydende.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er udelukkende informativ og faktabaseret. Den er ikke investeringsrådgivning og indeholder ingen anbefaling om at købe, sælge eller beholde bestemte våben- eller forsvarsaktier, ETF’er eller andre værdipapirer. Omtale af enkelte selskaber er alene eksempler og ikke en vurdering af dem som investering. Artiklen tager heller ikke stilling i det etiske spørgsmål — det er op til den enkelte.

Aktier er forbundet med risiko, og du kan tabe hele eller dele af din investering. Forsvarsaktier er cykliske, politisk følsomme og handler i øjeblikket til høje værdiansættelser efter store kursstigninger. Historisk afkast er ingen garanti for fremtidigt afkast. Kontrollér altid aktuelle oplysninger hos en pålidelig kilde, og søg eventuelt uvildig rådgivning, før du investerer.

Ofte stillede spørgsmål

Er våbenaktier en god investering?

Det afhænger af to ting: dine værdier og markedets tilstand. Finansielt har sektoren historisk været modstandsdygtig i kriser og har haft stor medvind siden 2022, men den handler nu til høje værdiansættelser og er politisk følsom. Etisk er det et personligt spørgsmål. Denne artikel giver ikke en anbefaling.

Hvorfor er våbenaktier steget så meget?

Stigningen skyldes primært Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og den efterfølgende europæiske oprustning, hvor NATO-landene har hævet deres forsvarsbudgetter markant. Det har øget efterspørgslen efter militært udstyr og ammunition.

Falder våbenaktier, hvis krigen slutter?

Det er en reel risiko. Sektorens høje værdiansættelse bygger på forventninger om fortsat høje forsvarsbudgetter. En fredsaftale i Ukraine eller et bredere sikkerhedspolitisk stemningsskifte kunne dæmpe ordreindgangen og presse kurserne.

Er det lovligt at investere i våbenaktier?

Ja, det er lovligt at investere i børsnoterede forsvars- og våbenaktier. Mange ESG-fonde og pensionskasser vælger dem dog fra af etiske årsager.

Hvordan kan man sprede risikoen i forsvarssektoren?

En forsvars-ETF spreder investeringen over mange selskaber og lande og reducerer dermed den selskabsspecifikke risiko sammenlignet med enkeltaktier. Det ændrer dog ikke ved, at hele sektoren er cyklisk og politisk følsom.