Rockwool er verdens førende producent af stenuld og en af de mest kendte danske industrivirksomheder. Selskabet er tæt knyttet til den grønne omstilling, fordi isolering er en af de mest effektive måder at spare energi i bygninger. Aktien (ROCK A og ROCK B) er noteret på Nasdaq Copenhagen og indgår i C25-indekset.

Denne artikel giver et neutralt, faktabaseret overblik over selskabet, forretningen, de aktuelle tal og risiciene — så du selv kan danne dig et indtryk.

Historien

Rockwool blev grundlagt i 1909 af H.J. Henriksen og Valdemar Kähler, men det var først i 1937, at produktionen af stenuld for alvor tog fart. Stenuld er et unikt materiale fremstillet af vulkansk sten, som giver exceptionelle egenskaber inden for varmeisolering, brandbeskyttelse og akustik.

Fra en lokal dansk virksomhed er Rockwool vokset til en global koncern med over 50 produktionsfaciliteter og mere end 11.000 medarbejdere. Selskabet blev børsnoteret i 1995 og har hovedkontor i Hedehusene. Det ledes af administrerende direktør Jes Munk Hansen, mens Thomas Kähler er bestyrelsesformand. Selskabet kontrolleres af ROCKWOOL FONDEN og 15. Juni Fonden, som ejer en stor del af de stemmetunge A-aktier — hvilket sikrer et langsigtet fokus.

Forretningen

Rockwools forretning er delt i to segmenter: Isolering og Systems.

Isolering er kernen og det største segment. Systems-segmentet dækker specialiserede brands: Rockfon (akustiklofter), Rockpanel (facadebeklædning), Grodan (substrater til gartnerier og væksthuse) og Lapinus (specialfibre til industrien). Denne diversificering betyder, at Rockwool ikke kun afhænger af nybyggeri, men også har eksponering mod renovering og bæredygtig fødevareproduktion.

En vigtig styrke er Rockcycle, selskabets returordning, hvor brugt stenuld indsamles fra byggepladser og genanvendes. Fordi stenuld kan smeltes om igen og igen uden at tabe kvalitet, placerer det Rockwool centralt i den cirkulære økonomi og gør selskabet mindre sårbart over for fremtidige afgifter på affald og jomfruelige råmaterialer.

Vækstdriveren: energieffektivitet

Den vigtigste langsigtede drivkraft er behovet for at reducere energiforbruget i bygninger. Byggesektoren står for omkring 40 % af det globale energiforbrug, og isolering er en af de mest omkostningseffektive måder at sænke det på.

EU’s “Renovation Wave”, det europæiske bygningsdirektiv (EPBD) og lovgivning i USA (Inflation Reduction Act) skaber et stort marked for Rockwools produkter. Og når energipriserne stiger, bliver tilbagebetalingstiden på efterisolering kortere, hvilket direkte driver efterspørgslen. Rockwool ses derfor af mange som en af de mere “rene” klimaeksponeringer på børsen — men det er værd at huske, at aktien stadig er cyklisk (se nedenfor).

Energitung produktion og grøn omstilling

Produktion af stenuld er en energitung proces, da stenene skal smeltes ved meget høje temperaturer. Det gør Rockwool følsom over for energipriser. Selskabet har derfor investeret i elektriske smelteovne og skiftet fra kul og koks mod naturgas og grøn strøm, hvor det er muligt (i blandt andet Danmark og Norge kører produktionen i høj grad på vedvarende energi). Det reducerer både CO2-aftrykket og sårbarheden over for fremtidige kvoteomkostninger.

Fordi stenuld er tungt og dyrt at transportere, følger Rockwool en “produce where you sell”-strategi med lokal produktion tæt på markederne. Det beskytter mod høje fragtpriser og logistikflaskehalse.

Rusland: fabrikker nationaliseret

En vigtig og nyere begivenhed, som ældre beskrivelser mangler: I januar 2026 meddelte Rockwool, at Rusland havde overtaget kontrollen med fire af selskabets fabrikker på russisk territorium (til en anslået værdi omkring 469 millioner dollar). Rockwool har i forbindelse med krigen i Ukraine været under kritik for sine russiske aktiviteter. De russiske fabrikker udgjorde dog en mindre del af den samlede forretning.

De aktuelle tal

Rockwool-aktien (ROCK B) handledes i 2026 i niveauet omkring 200-227 kroner med en markedsværdi omkring 42 milliarder kroner. Bemærk, at selskabet har gennemført et aktiesplit, som har ændret antallet af aktier og dermed de per-aktie-tal (herunder kurs og udbytte), man ser før og efter — så ældre og nyere tal kan ikke sammenlignes direkte.

Rockwool er en cyklisk industriaktie med en høj beta (omkring 1,5), hvilket betyder, at den typisk svinger mere end markedet. Historisk har selskabet haft en solid EBIT-margin og et attraktivt afkast af investeret kapital (ROIC) samt en stærk balance.

Udbytte

Rockwool har en stabil udbyttepolitik med en målsætning om at udbetale omkring en tredjedel af årets resultat efter skat. Historisk er udbyttet steget støt (før aktiesplittet: 35 kr. for 2023, 43 kr. for 2024 og 63 kr. for 2025). Ud over udbyttet har selskabet i perioder benyttet aktietilbagekøb. Rockwool prioriterer en sund balance, der kan modstå nedgangstider uden at skære i udbetalingerne.

Risici

De vigtigste risici, en interesseret læser kan følge, er:

• Cyklisk risiko: En recession eller opbremsning i byggeriet rammer efterspørgslen direkte — det er den største enkeltrisiko.
• Energipriser: Som energitung producent presses marginerne, når prisen på strøm, koks og gas stiger.
• Konkurrence og substitutter: Fra glasuld (Saint-Gobain/Isover, Knauf), plastbaseret isolering (Kingspan) og nyere materialer som træfiber- og hampisolering. Stenuld har bedre brandegenskaber, men er ofte dyrere og tungere.
• Regulering: Ændringer i statsstøtte til energirenovering kan påvirke efterspørgslen.
• Geopolitik, som den russiske fabriksnationalisering illustrerer.

Vil du se, hvordan aktien placerer sig blandt de øvrige noterede selskaber, kan du bruge oversigten over alle danske aktier, læse om C25-indekset eller følge kurserne via aktiekurser.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er udelukkende informativ og faktabaseret. Den er ikke investeringsrådgivning og indeholder ingen anbefaling om at købe, sælge eller beholde Rockwool-aktien eller andre værdipapirer. Analytikeres kursmål og anbefalinger, der måtte omtales generelt, er ikke udtryk for Erhvervspostens holdning.

Aktier er forbundet med risiko, og du kan tabe hele eller dele af din investering. Rockwool er en cyklisk industriaktie med høj beta, der er følsom over for byggeaktivitet og energipriser. Kurser og nøgletal i artiklen er vejledende og kan hurtigt ændre sig; kontrollér altid aktuelle oplysninger hos en pålidelig kilde. Investér kun for beløb, du har råd til at tabe, og søg eventuelt uvildig rådgivning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad laver Rockwool?

Rockwool producerer stenuldsbaserede løsninger til varmeisolering, brandsikring og akustik i bygninger og industri. Ud over isolering laver koncernen blandt andet akustiklofter (Rockfon), facadeplader (Rockpanel) og gartnerisubstrater (Grodan).

Hvorfor anses Rockwool som en grøn aktie?

Fordi selskabets produkter over deres levetid sparer mange gange den energi og CO2, der bruges i produktionen, og fordi stenuld kan genanvendes. Rockwool nyder desuden godt af politisk medvind fra energirenovering. Aktien er dog fortsat cyklisk og følsom over for byggeaktivitet.

Hvem ejer Rockwool?

Rockwool kontrolleres af ROCKWOOL FONDEN og 15. Juni Fonden, som ejer en stor del af de stemmetunge A-aktier. Thomas Kähler er bestyrelsesformand. Det giver selskabet et langsigtet, stabilt ejerskab.

Hvad er forskellen på stenuld og glasuld?

Stenuld (Rockwool) er lavet af vulkansk sten og har bedre brand- og lydisolerende egenskaber end glasuld. Glasuld er ofte lettere og billigere. Rockwool ses derfor som “premium”-valget, især ved byggerier med høje brandkrav som højhuse, hospitaler og datacentre.

Hvordan påvirker renten Rockwool-aktien?

Høje renter kan dæmpe byggeaktiviteten og lysten til store renoveringsprojekter, hvilket kan ramme efterspørgslen på isolering. Som cyklisk industriaktie er Rockwool derfor følsom over for renteudviklingen og konjunkturerne.