At komme i gang med investering for begyndere kan virke som et stort skridt, men for mange er det i dag en naturlig del af at opbygge en sund økonomi. Hvorfor? Fordi almindelig opsparing i banken sjældent giver et afkast, der kan følge med inflationen. Når priserne stiger år for år, betyder det i praksis, at dine opsparede penge langsomt mister købekraft.

Aktiemarkedet har historisk set givet et højere langsigtet afkast end kontanter i banken, og derfor vælger mange at investere deres frie midler i aktier eller fonde. Det kræver ikke stor viden at komme i gang, men en grundlæggende forståelse gør hele processen tryggere og mere motiverende.

Hvor meget skal du investere som ny begynder?

Ved investering for begyndere handler det i første omgang om at skabe gode vaner og få en realistisk fornemmelse for risiko. Derfor behøver du ikke starte med store beløb. En god tommelfingerregel er at investere et beløb, du kan undvære i en længere periode, uden at det påvirker din hverdag. Mange begynder med et fast månedligt beløb, der passer til deres budget, som eksempelvis 300, 500 eller 1000 kr. Det vigtigste er ikke størrelsen, men kontinuiteten.

Vigtige begreber: ETF’er og investeringsforeninger

Når man taler om investering for begyndere, dukker to begreber ofte op: ETF’er og investeringsforeninger.

ETF’er (Exchange Traded Funds) handles typisk på børsen som almindelige aktier. De følger ofte en bestemt indeksstrategi, hvor de spejler udviklingen i et marked, eksempelvis globale aktier eller teknologiaktier.

Investeringsforeninger minder meget om ETF’er, men købes og sælges gennem investeringsselskaber og banker. De administreres i højere grad aktivt, selvom der findes både aktivt forvaltede og passive udgaver.

For begyndere er fonde generelt attraktive, fordi de både reducerer risikoen og gør det lettere at komme i gang uden at udvælge enkelte selskaber selv. Det kræver langt mindre analyse og giver typisk en mere stabil udvikling over tid.

Investering for begyndere og strategi

Der findes mange måder at investere på, men som ny investor er det vigtigste at finde en strategi, der passer til din personlighed og din tidshorisont. Langsigtet investering, hvor du løbende køber op over mange år, passer godt til de fleste begyndere. Her drager du fordel af markedets generelle udvikling og undgår at skulle gætte på de perfekte tidspunkter for køb og salg.

En mere aktiv strategi, hvor du forsøger at købe, når markedet er lavt, og sælge, når det er højt, kræver både erfaring, tid og tålmodighed. Fordelen er mulighed for højere afkast, men ulempen er større risiko og øget usikkerhed.

Vælg den rigtige risikoprofil

Din risikoprofil er en af de vigtigste faktorer i din investeringsplan. Den afhænger af tre ting: din risikovillighed, din tidshorisont og din økonomiske situation.

Hvis du har mange år, før pengene skal bruges, kan du tillade dig en højere risiko, fordi markedet historisk set retter sig op over tid. Har du derimod en kortere tidshorisont – eksempelvis fem år eller mindre – vil en mere forsigtig tilgang ofte være nødvendig.

Din personlige risikovillighed betyder også meget. Nogle sover fint om natten, selvom markedet svinger, mens andre bliver stressede af udsving på 5-10 %. Det er vigtigt at vælge en strategi, du kan holde fast i uden at få ondt i maven, når kurserne bevæger sig.

Sådan laver du en enkel investeringsstrategi

En simpel strategi er ofte den bedste, især inden for investering for begyndere. Start med at definere dine mål: Hvorfor investerer du? Er det til pension, bolig, eller blot for at opbygge en større opsparing?

Sæt derefter din tidshorisont og risikovillighed. Disse to ting vil typisk afgøre, om du skal vælge brede globale fonde, mere konservative fonde eller en blanding.

Risikospredning er næste skridt. Det betyder, at du fordeler dine penge på forskellige markeder eller fonde, så du ikke er afhængig af enkelte sektorer. De fleste begyndere vælger bredt globale løsninger, som automatisk spreder risikoen på tværs af lande og brancher. En god ide kan være at f.eks sprede dem ud på et indeks, ligesom OMXC20 / C20 indexet.

Til sidst laver du en plan for løbende investeringer. En fast månedlig investering gør det nemt at holde sig til strategien og udnytter princippet om gennemsnitskøb, hvor du køber både i op- og nedture, hvilket udjævner prisen over tid.

Forstå afkast: kursgevinst og udbytte

Når dine investeringer stiger i værdi, får du et kursgevinst-afkast. Det betyder blot, at aktien eller fonden nu kan sælges dyrere, end du købte den for. Derudover kan nogle selskaber og fonde udbetale udbytte, som er en del af virksomhedens overskud.

På lang sigt kan renters rente-effekten gøre en markant forskel. Når dine afkast også begynder at give afkast, vokser formuen hurtigere. Det kræver tid, men netop derfor er langsigtet investering så effektivt, hvor dine penge arbejder for dig, også mens du sover.

Investering for begyndere og omkostninger

Alle investeringer har omkostninger, og selv små forskelle kan påvirke dit afkast over mange år. De vigtigste begreber at kende er:

• Kurtage: Et gebyr, der betales, når du køber eller sælger værdipapirer.
• Valutagebyrer: Tillæg ved handel i andre valutaer end danske kroner.
• ÅOP: Et mål for de samlede, årlige omkostninger i en fond. Jo lavere ÅOP, desto mindre betaler du i gebyrer over tid.

Selvom gebyrer lyder tekniske, er det nok at vide, at lave omkostninger typisk giver et bedre langsigtet afkast. Derfor vælger mange begyndere fonde med lav ÅOP og handler ikke for ofte, så kurtageomkostningerne holdes nede.

Skat ved investering i aktier

Skat er et vigtigt emne for alle investorer. De fleste investeringer beskattes som enten aktieindkomst eller kapitalindkomst, afhængigt af hvad du investerer i. Aktieindkomst gælder for aktier og fonde, der investerer i aktier, mens kapitalindkomst typisk gælder for renter og visse typer af fonde.

Tab kan i mange tilfælde modregnes i gevinster, men reglerne afhænger af, hvilken type værdipapir du investerer i. Derfor er det en god idé løbende at holde styr på både gevinster og tab.

Derudover findes der forskellige kontotyper, som kan påvirke beskatningen. Et almindeligt aktiedepot beskattes efter de normale regler, mens særlige kontotyper som aktiesparekontoen har sine egne skatteregler med en fast årlig beskatning.

Opsummering og næste skridt

Investering for begyndere handler først og fremmest om at tage det første skridt – og gøre det på en måde, der passer til din økonomi og din personlighed. Start med et beløb, du er tryg ved, lær de grundlæggende begreber, vælg en risikoprofil, der passer til dig, og byg en simpel strategi, du kan holde fast i.

Med tiden vil du få mere erfaring, mere ro og forhåbentlig også et voksende afkast. Når du først er i gang, bliver investering ikke blot noget teknisk, men en naturlig del af at sikre din økonomi på lang sigt.