Timerne tikker ned til et af årets mest ventede møder i pengepolitikken. Onsdag den 16. september klokken 14 amerikansk tid offentliggør den amerikanske centralbank sin rentebeslutning, og for første gang i lang tid peger pilen ikke mod status quo, men mod en decideret renteforhøjelse. Ifølge CME Groups FedWatch-værktøj lå sandsynligheden for en forhøjelse på 25 basispunkter på 87 procent per den 11. september, og flere handelsborde vurderede oddsene til at nærme sig 90 procent.

Det er en markant vending i forhold til blot nogle uger tidligere, hvor markedet så en forhøjelse som usandsynlig. Skiftet skyldes en kombination af hedt inflationsdata, stigende oliepriser og en centralbankdirektør, der ikke lægger skjul på sin bekymring for prisstigninger.

CPI-tallet der ændrede spillet

Fredag den 11. september offentliggjorde Bureau of Labor Statistics augusttallet for forbrugerprisindekset, og det blev den udløsende faktor. Det samlede CPI-tal steg med 3,4 procent på årsbasis, samme tempo som i juli, mens kerneinflationen, som ekskluderer de mere svingende energi- og fødevarepriser, steg 0,3 procent på månedsbasis, en anelse over forventningerne. Den årlige kerneinflation landede på 2,4 procent.

Ifølge tallene fra Labor Department stod benzinpriser for gasoline prices accounted for more than one-third of the monthly increase in the CPI report, and gasoline is up 27.4% from a year ago, hvilket direkte kan spores tilbage til den forværrede situation i Mellemøsten. Analytikere hos NBC News beskrev CPI-tallet som selve afgørelsen for rentemødet, og i minutterne efter rapportens offentliggørelse steg markedets odds for en renteforhøjelse fra under 70 procent til næsten 90 procent, mens oddsene for endnu en forhøjelse i oktober steg til næsten 60 procent.

Sådan har oddsene bevæget sig

Udviklingen i rentehop-oddsene har været en rutsjebanetur gennem hele sommeren og efteråret. Nedenfor er et overblik over, hvordan markedets forventninger har flyttet sig i takt med nye data:

Den skarpe stigning afspejler, at 30-dages fed funds futures på Chicago Mercantile Exchange placerede sandsynligheden for en forhøjelse på et kvart procentpoint ved Feds møde 16. september til 90 procent, en markant stigning fra de omkring 72 procent oddset dagen før. Renten ligger i øjeblikket i intervallet 3,50 til 3,75 procent, hvor den har ligget hele 2026.

Obligationsmarkedet reagerer kraftigt

Det er ikke kun renteoddsene, der har flyttet sig. Renten på den toårige statsobligation, som typisk er mest følsom over for kortsigtede rentedforventninger, sluttede op med 2,2 basispunkter til 4,572 procent, efter i løbet af sessionen at have været oppe med næsten 11 basispunkter. Den tiårige rente bevægede sig modsat og sluttede 3,4 basispunkter lavere på 4,91 procent, efter kortvarigt at have nærmet sig 5,00 procent tidligere på dagen.

For danske læsere, der følger renteudviklingen tæt, er dette en påmindelse om, hvor tæt sammenkoblet de globale rentemarkeder er. En amerikansk renteforhøjelse vil typisk lægge pres på dollaren og kan sprede sig videre til europæiske og danske renter gennem valutamarkedet. Se mere om dollarkursens udvikling og hvordan den påvirkes af rentebeslutninger.

Bitcoin fanget mellem håb og frygt

Krypto-markedet forholder sig afventende. Bitcoin har handlet i et relativt snævert bånd omkring 77.000 til 80.000 dollar i dagene op til mødet. Ifølge en analyse fra den 13. september handlede Bitcoin over 77.000 dollar, efter augustinflationsdata skarpt havde hævet forventningerne til en renteforhøjelse forud for FOMC-beslutningen 16. september, hvor det samlede CPI-tal steg 0,4 procent på månedsbasis og 3,4 procent på årsbasis, mens kerne-CPI steg 0,3 procent. Møntens korte udflugt over 80.000-grænsen blev kortvarig, da Bitcoin kort rørte 79.890 dollar den 12. september, men trak sig tilbage mod 77.200-området, efterhånden som markedsdeltagerne tilpassede sig den øgede sandsynlighed for en stramning af pengepolitikken.

Mønsteret er velkendt fra tidligere i denne cyklus: hver gang oddsene for en renteforhøjelse stiger markant, taber Bitcoin og andre risikoaktiver typisk pusten, fordi en højere rente gør det mindre attraktivt at sidde på aktiver uden løbende afkast. Situationen minder om den, der blev beskrevet i artiklen om CPI-tallets gennemslag på rentemarkedet, hvor netop det samme mønster gjorde sig gældende.

Guldet klemt mellem to modsatrettede kræfter

Guldprisen befinder sig i en usædvanlig position. Normalt fungerer ædelmetallet som en tilflugt i urolige tider, men lige nu trækker geopolitikken og pengepolitikken i hver sin retning. Ifølge en analyse fra den 14. september handlede guldet omkring 4.330 dollar med en renteforhøjelse ventende i denne uge, hvilket sandsynligvis vil blive yderligere forstærket af stigningen i amerikansk inflation og olie, hvor markederne indpriser en sandsynlighed på 87 procent for en forhøjelse på 25 basispunkter.

Analytikeren bag rapporten peger på, at selvom geopolitiske risici normalt er positive for guld, påvirker den samme konflikt i Mellemøsten stigende inflation og oliepriser, hvilket driver renter og hawkiske forventninger yderligere op og modvirker efterspørgslen efter sikre havne. Det er præcis den samme dynamik, der har presset både guld og krypto de seneste uger, som det også fremgik af artiklen om guldets reaktion på det tidligere jobchok.

Japan komplicerer billedet yderligere

Som om en amerikansk renteforhøjelse ikke var nok, venter markedet også på en beslutning fra Bank of Japan blot en dag senere. Den japanske centralbank ventes at hæve sin styringsrente fra 1,0 til 1,25 procent på mødet den 17. og 18. september, hvilket ifølge Nikkei Asia vil være et forsøg på at dæmme op for inflationspresset i takt med stigende råoliepriser og en svækket yen, og markerer den korteste periode mellem forhøjelser i den nuværende cyklus, der startede i marts 2024.

To centralbanker, der strammer pengepolitikken inden for et par dages mellemrum, er en sjældenhed, og det kan skabe ekstra bevægelser i valutamarkederne, særligt i dollar-yen-krydset, som allerede har været under pres i flere omgange i år.

Hvad kan investorer forvente

Selvom oddsene peger klart i retning af en renteforhøjelse, er markedet stadig delt om, hvad der sker efterfølgende. Nogle analytikere fra store banker forventer, at Fed vil holde fast resten af året efter en enkelt forhøjelse, mens andre venter yderligere stramninger allerede i oktober. Uanset udfaldet vil pressekonferencen med centralbankchefen efter selve rentebeslutningen sandsynligvis blive lige så vigtig som tallet selv, fordi den sætter tonen for, hvor lang tid den stramme kurs forventes at vare.

For investorer, der følger både aktier, valuta og krypto, byder de kommende dage på en sjælden koncentration af markedsbevægende begivenheder. Både amerikanske og japanske renteafgørelser, kombineret med et anspændt geopolitisk billede, betyder at volatiliteten næppe forsvinder foreløbig.