Nyheder

Her på siden kan du læse om de nyheder, som Erhvervsposten bringer og de etiske retningslinjer, som gør sig gældende for vores journalistik og personale.

De seneste nyheder

Hos Erhvervsposten kan du læse de seneste nyheder fra erhvervslivet. Vi sørger for at holde dig opdateret i en travl og omskiftelig verden.

Modsat mange af de etablerede medier, vil du hos Erhvervsposten ikke møde nogen betalingmur. Vi tror på at nyheder skal være gratis og frit tilgængelig for alle. Det skaber de bedste forudsætninger for et oplyst samfund, og et blomstrende demokrati.

Derfor vil du altid have fri adgang til de seneste erhvervsnyheder. Sådan er det i dag, og sådan vil det blive ved med at være. Uanset om du er ude, hjemme, på farten eller på vej så kan du læse dine nyheder. Nyheder fra et dynamisk og spændende erhvervsliv - både i Danmark og i udlandet.

Vores platform er yderst mobilvenlig. Det betyder, at du kan læse dine nyheder hos Erhvervsposten på alle dine enheder - computer, tablet og mobil. Let, hurtigt og overskueligt.

Nyheder om iværksætteri, innovation og digital teknologi

Vi ønsker hos Erhvervsposten at have et særligt fokus på nyheder vedrørende iværksætteri, innovation og digital teknologi.

Iværksætteriet, innovationen og teknologi er bærende elementer, når det kommer til skabelsen af et erhvervsliv i bevægelsen. Vi følger udviklingen tæt, så vi kan holde dig opdateret.

Vi håber på, at et særligt fokus på iværksætteri kan bidrage til at fremme

Nyheder om investering

Vi bringer også de seneste nyheder om investeringsrelaterede emner til dig. Som investor er det af afgørende betydning, at du har de seneste nyheder fra erhvervsivet, så du kan handle på et oplyst grundlag.

En specifik nyhed kan pludselig vende markedet på hovedet. Vi sørger for at holde dig up to date.

Nyheder om økonomi og privatøkonomi

Uanset om det drejer sig om nyheder der vedrører verdensøkonomien, det danske samfunds økonomi eller din privatøkonomi, så kan du holde dig opdateret hos Erhvervsposten.

Din privatøkonomi er i høj grad styret af erhvervslivets gang og politiske tiltag. Derfor sørger vi for, at holde et vågent øje med de nyheder, som kan influere din økonomiske situation.

Nyheder om politik

Vi sætter et særligt fokus på politiske nyheder og reformer, som har en indvirkning på samfundet og erhvervslivet.

Vores politiske nyheder vil blive bragt til dig i et spændende og let spiseligt sprog, så du ikke skal kæmpe dig gennem lange, snørklede og kedsommelige artikler.

Livsstilsnyheder

Livsstil er langt hen af vejen et spørgsmål om valg, dog bliver livsstile i høj grad influeret af verdens gang og nye trends.

Uanset om du er miljøforkæmper, Apple evangelist eller noget helt tredje, så dækker vi de nyheder som har betydning for din måde at leve på.

Blog

bloggen diskuterer vi alt fra politiske emner, digital teknologi til gyldne investeringsmuligheder. Vores journalister og skribenter vil her give dig deres syn på en specifik sag.

Er du til nyheder med smag og kant, så følg med, når vi debaterer relevante emner.

Investor

Som investor er det afgørende at have adgang til de seneste nyheder om investering. Det hjælper dig med at træffe kvalificeret investeringsbeslutninger. Nyheder fra erhvervslivet kan ofte have stor indvirkning på udviklingen i aktiekurserne, derfor har du som investor behov for de seneste nyheder, så du kan være på forkant.

Aktie- og valutakurser

Hos Erhvervsposten finder du aktiekurser i realtid. Du kan følge udviklingen i danske, nordiske, europæiske og amerikanske aktieselskaber.

Derudover kan du også danne dig et samlede overblik ved at tage et kig på den overordnede kursudvikling i de forskellige aktieindex.

På vores platform kan du følge udviklingen i 32 valutakurser tæt. Vores valutakurser bliver opdateret hver femte sekund, så du har den nyeste information tilgængelig.

Cryptocurrency

Som det eneste online erhvervsmedie i Danmark, kan du hos Erhversposten følge udviklingen i de mest populære cryptocurrencies i realtid.

Bitcoin er ikke den eneste digitale valuta på markedet, faktisk eksisterer der over 1500. Hos os kan du følge kursudviklingen i over 20 forskellige digitale valutaer.

Udover at bringe kursudviklingen i de forskellige digitale valutaer til dig, så vil du også hos Erhvervsposten kunne læse nyheder om Bitcoin og de andre kryptovalutaer.

God presseetik

Erhvervsposten handler i overenstemmelse med god presseetik (Medieansvarslovens §34). Det er pålagt alle massemedier. Det er pressenævnet som afgør, hvorvidt et pågældende massemedie har handlet i strid med god presseetik. Denne afgørelse vil tage sit udgangspunkt i vejledende regler for god presseetik.

Regler om køb og salg af værdipapirer og valutaer

Alle Erhvervspostens journalister, skribenter, freelancere, praktikanter og andet personale, som har adgang til vores redaktionelle systemer, er omfattet af vores valuta- og værdipapirpolitik.

Med værdipapirer menes der, akter, optioner, konvertibler, terminer og andre værdipapirinstrumenter.

Med valutaer mener der, alminde gængse valutaer og alle digitale valutaer.

Al besiddelse af værdipapirer og fremmed/digitale valutaer skal skriftligt indberettes til den ansvarshavende chefredaktør hos Erhvervsposten. Værdipapirer og valutaer hvor medarbejderen har indflydelse på investeringsbeslutningerne, er også omfattet af denne forpligtelse.

Køb og salg skal indberettes senest 3 dage efter de er foretaget til den ansvarshavende chefredaktør. Indberetningen skal indeholde en transaktionsdato, selskab eller type af investering samt størrelsen på investeringen.

Kurspåvirkende information må på ingen måde udnyttes eller vidergives før end den er almen kendt.

Medarbejdere eller nærtstående til medarbejderen må ikke have ejerskab i selskaber eller valuta, om hvem medarbejderen producerer redaktionelt stof uden først at have fået en skriftlig tilladelse fra Erhvervspostens ansvarshavende chefredaktør.

Hvis medarbejderen eller nærtstående til medarbejderen 5 uger før har foretaget køb eller salg i værdipapirer eller valuta, som kan påvirkes af den redaktionelle publicering, vil medarbejderen ikke få tilladelse til at skrive om den pågældende nyhed eller stof. Medarbejderen må ligeledes ikke handle i et selskab eller valuta (valuta hvor det er med investering for øje) i op til 10 uger efter.