Aktiesparekontoen (ASK) er en særlig investeringskonto, der gør det skattemæssigt fordelagtigt for private at investere i aktier og aktiefonde. Den store fordel er en lav skat på blot 17 % af afkastet — betydeligt lavere end den almindelige aktiebeskatning på 27-42 %.
Denne guide giver et neutralt overblik over reglerne, fordelene og ulemperne, så du selv kan vurdere, om en aktiesparekonto passer til dig.
Hvad er fordelene?
Aktiesparekontoen er populær, fordi den kombinerer lav skat, fleksibilitet og brede investeringsmuligheder:
- Lav skat (17 %) af afkastet gør det billigere at opbygge formue gennem investering.
- Fleksibilitet: du kan når som helst indsætte og hæve penge.
- Frit valg mellem både danske og udenlandske aktier samt aktiebaserede investeringsforeninger inden for kontoen.
For mange mindre private investorer er ASK derfor det billigste sted at have sine aktier. Er du helt ny, kan du med fordel starte med vores guide til investering for begyndere.
Sådan åbner du en aktiesparekonto
Det er enkelt at komme i gang. Du opretter kontoen hos din bank eller en online investeringsplatform, og det kræver, at du:
- er fyldt 18 år,
- har et CPR-nummer, og
- er fuldt skattepligtig i Danmark med en dansk bankforbindelse.
Herefter får du en indlånskonto kombineret med et værdipapirdepot. Det tager ofte kun få minutter, og du kan straks overføre penge og begynde at investere. Bemærk, at du kun må have én aktiesparekonto.
Hvad kan man investere i?
På en aktiesparekonto kan du investere i børsnoterede danske og udenlandske aktier samt aktiebaserede fonde og ETF’er. Køb og salg foregår nemt via netbank eller mobilbank.
Mange vælger at kombinere enkeltaktier med brede fonde for at sprede risikoen. Eksempler på, hvad man kan investere i, spænder fra store, veletablerede selskaber til mindre vækstselskaber og brede indeksfonde — men det er op til den enkelte at vurdere, hvad der passer til ens mål og risikovillighed. Denne artikel giver ingen anbefalinger om bestemte aktier. Vil du forstå fonde bedre, har vi en guide til hvad en ETF er, og du kan få overblik i oversigten over alle danske aktier.
At sprede investeringen på tværs af sektorer og markeder er et af de vigtigste principper for at mindske risikoen.
Skat og lagerprincippet
Skatten på aktiesparekontoen beregnes automatisk. Der er dog én ting, det er vigtigt at forstå: kontoen beskattes efter lagerprincippet.
Det betyder, at værdien af dine aktiver opgøres ved årets begyndelse og slutning, og at du betaler 17 % i skat af årets stigning (afkastet) — også selvom du ikke har solgt noget. Skatten trækkes automatisk via din bank eller depotfører, så du ikke selv skal lave opgørelser. Opstår der tab, kan det fremføres og modregnes i senere års gevinster på kontoen.
Lagerbeskatningen er en vigtig forskel fra et almindeligt depot: du kan komme til at betale skat af en gevinst på papiret, som endnu ikke er realiseret.
Forskellen på aktiesparekonto og almindeligt depot
Forskellen ligger primært i skatten, beskatningstidspunktet og fleksibiliteten.
Kort fortalt: aktiesparekontoen har den lave skat (17 %), men et loft over indskuddet og løbende lagerbeskatning. Et almindeligt depot har højere skat (27-42 %), men intet loft, et bredere investeringsudvalg og skat først ved salg. For mange giver det mening at bruge aktiesparekontoen først (op til loftet) og et almindeligt depot til det, der ligger derudover.
Indskudsloftet i 2026
I 2026 kan du indskyde op til 174.200 kroner på din aktiesparekonto. Loftet reguleres årligt og opgøres på baggrund af kursværdien af dine investeringer ved årets udgang — så hvis din konto er steget i værdi, kan der være mindre plads til nye indskud.
Det er værd at følge med i, at der politisk er forslag om at hæve loftet markant (til 500.000 kroner), men det er endnu ikke gældende. Tjek altid de aktuelle regler hos Skattestyrelsen.
Årsopgørelse
Fordi skatten beregnes løbende via lagerbeskatning, opstår der ikke et stort skattebeløb ved investeringens afslutning. Din bank eller depotfører videresender automatisk de nødvendige oplysninger til Skattestyrelsen, og årsopgørelsen fungerer primært som kontrol og som overblik over dit samlede afkast og din skattemæssige status.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er udelukkende generel, informativ vejledning. Den er ikke investerings- eller skatterådgivning og indeholder ingen anbefaling om bestemte aktier.
Investering er forbundet med risiko, og du kan tabe hele eller dele af din investering. Skattesatser, indskudslofter og regler kan ændre sig og reguleres årligt; kontrollér altid de aktuelle regler hos Skattestyrelsen. Er du i tvivl, bør du søge uvildig rådgivning, før du træffer beslutninger.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange penge må der stå på en aktiesparekonto?
Indskudsloftet i 2026 er 174.200 kroner. Loftet reguleres årligt og opgøres på baggrund af kontoens kursværdi ved årets udgang. Der er politiske forslag om at hæve loftet, men de er endnu ikke gældende.
Kan man tage penge ud af en aktiesparekonto?
Ja. Du kan til enhver tid hæve penge ved at sælge hele eller dele af dine investeringer. Ind- og udbetaling er fleksible og uden begrænsninger i antal — men husk, at hæver du penge ud, kan du ikke uden videre indsætte dem igen, hvis du allerede har udnyttet loftet.
Hvor meget er skatten på en aktiesparekonto?
Skatten er 17 % af afkastet — betydeligt lavere end de 27-42 %, der gælder for et almindeligt depot. Til gengæld beskattes kontoen efter lagerprincippet, hvor du betaler skat af årets værdistigning hvert år, også af urealiserede gevinster.
Hvad er lagerprincippet?
Lagerprincippet betyder, at kontoens værdi opgøres hvert år (typisk pr. 31. december), og at du betaler skat af årets stigning — uanset om du har solgt dine aktier eller ej. Det står i modsætning til realisationsbeskatning på et almindeligt depot, hvor skatten først falder ved salg.
Kan man have mere end én aktiesparekonto?
Nej. Man kan kun have én aktiesparekonto pr. person. Vil du skifte bank eller platform, skal den eksisterende konto overføres eller lukkes, ikke suppleres med en ny.