Oliedroningen fra Maersk Oil forlader sin trone

0
1436

Gretchen Watkins forlader sin direktørstol hos Maersk Oil efter det store milliardsalg til Totals.

Maersk Oil fortæller i en pressemeddelelse at Gretchen Watkins ikke længere vil stå i spidsen for selskabet, når Totals overtagelse af selskabet er gennemført.

Claus V- Hemmingsen, Vice CEO af A.P. Moller – Maersk og CEO af Maersk energiafdeling udtaler i pressemeddelelsen, at han er glad for at Gretchen Watkins vil fortsætte med at lede Maersk Oil sikkert og succesfuldt indtil overdragelsen til Totals.

Gretchen Watkins blev en del af Maersk Oil, som COO i januar 2015 og blev i oktober 2016 udpeget som CEO.

Gretchen Watking udtaler i Maersk Oils pressemeddelelse, at det har været en svær beslutning for hende. Endvidere fortæller hun, at hun vil lede Maersk Oil dedikeret og sikkert, og sørge for at leveringen af selskabet vil ske succesfuldt. Gretchen Watkins vil også bidrage en smule i den tidlige integrationsfase, for at gøre overdragelsen så gnidningsfri som muligt.